Når han i disse uger tager telefonen, på Manhattan af alle steder, taler han lige så jysk, som da vi sås sidst, på en shawarmabar i Berlin i midt-90’erne.

Da var Niels Arden Oplev en af disse udsøgt kunst neriske filmfolk, som man aldrig rigtig ved, hvad der skal blive af, om de drukner i falbelader og prætention, eller om de i tide begynder at fortælle deres historier i mere mundrette, lettilgængelige formater.

Filminstruktøren Niels Arden Oplev, der i dag fylder 50, valgte løsning nr. 2. Kan man roligt sige. Film som ’Drømmen’, ’To verdener’ og senest ’Mænd der hader kvinder’ fortæller så sømløst og blander så uanstrengt alvor, psykologisk og social indsigt med en lethed i afleveringen og dramaturgien, der har forført stadig større dele af verden.

Derfor sidder Arden Oplev i dag i sin lejlighed i New York.

Træder vande i New York
Mens kollegaen Susanne Bier blev klappet ned af Oscarpodiet, og mens Christian E. Christiansen lokkede millioner af amerikanske tweens i biffen til ’The Roommate’, har han siddet her og »trådt vande«, som han kalder det, mens han har læst – og afvist – dusinvis af mere eller mindre uambitiøse manuskripter, han har fået tilsendt, for at finde ud af, hvad han nu gør.

En succes som ’Mænd der hader kvinder’, der i den grad er blevet global og er elsket i USA af publikum såvel som af branche og presse, er ikke en rose uden torne.

LÆS ARTIKEL

For hvad finder man nu på, som ikke bliver en maveplasker, men som udvikler brandet Niels Arden Oplev og gør ham selv klogere på sin kunst?

Fra Himmerland til New York
Han er nu i færd med at optage et pilotafsnit til en ny detektivserie med arbejdstitlen ’The Rememberer’ (Hende der husker), bestilt af CBS, og til efteråret venter hans eget projekt, en stort anlagt moderne western, der foregår i Afghanistan og Pakistan, men ikke bliver en krigsfilm.

Der er grumme langt til New York City fra Himmerland, fra den lille landsbyskole, som Niels gik på i 60’erne og 70’erne, og til der, hvor han filmer i disse uger, nemlig Columbus Circle, hvorfra Broadway løber ned over Manhattan.

Og det er en rejse, Arden Oplev har tilbagelagt på den mest elegante måde, jeg kan komme i tanker om: Som nordjyde er han så forankret i sig selv, at han ikke har tillagt sig tidens uklædelige falske beskedenhed.

Han vidste, at ’Mænd der hader kvinder’ havde potentiale til det helt store og gjorde det her i landet helt forbudte, han talte om det i interview.

Han havde krævet nærmest uindskrænket råderum som filmens skaber, og da filmselskabet midtvejs ville undlade at skyde nogle afgørende scener, fordi de ville blive for dyre, skrev han til dem, at han ville insistere på forklarende skilte midt i filmen, og »I am fucking not kidding«.

Dét tillader man sig kun, hvis man kan sit kram. Og selv om det kun er omtrent hver femte seriepilot, der faktisk ender som tv-serie, er han fuld af tiltro til, at ’The Rememberer’ bliver en af dem, der bliver valgt, og han føler, at CBS’ ledelse har appetit på ham.

Vild ungdom

’Drømmen’ fortalte en generations historie – dem, der voksede op i anden klitrække fra de egentlige ungdomsoprørere, os på 50, der var for små, men lod os inspirere af barrikadestormerne og lod os sprænge fri, men debuten ’Portland’ om et kriminelt miljø i Aalborg lå endnu tættere på Arden Oplevs egen vilde ungdom med bikervenner med rygmærker, slagsmål i weekenden og et heftigt temperament.

LÆS OGSÅ Niels Arden Oplev kritiserer amerikansk genindspilning af Larsson-krimi

Det forekommer utroligt, at skiftet til Filmskolen i København kunne foregå så tilsyneladende gnidningsfrit. Den film, der afgjorde hans kunstneriske smag og inspirerede ham til instruktørgerningen, var Dreyers ’Ordet’.

Sin runde fødselsdag tilbringer Niels Arden Oplev i Florida hos familien, hans amerikanske kone, Florence, og deres fire børn. Og dagen efter er det tilbage til New York for at arbejde.

fortsæt med at læse

Tweens er født til forbrug