Lyt til artiklen
Den for længst afdøde digter T.S. Eliot havde ligesom Hemingway, Gertrude Stein, Picasso og Dalí den ære at genoptræde i levende live i Woody Allens charmerende åbningsfilm ’Midnight in Paris’.
Det var Eliot, der en anelse resigneret skrev »det som kun lever kan kun dø«. Man kan gradbøje det lidt og sige »kun det der lever kan dø«. Døden er en del af pakken, af privilegiet liv. Det sorte krydderi Døden er i hvert fald en del af filmpakken her i Cannes, konstaterer jeg mange gange hver dag. Og ikke kun fordi der er kranier lige bag selv den dyreste solbrille. Hvis man et øjeblik skulle have glemt, at man en dag skal dø, så får man ikke lov til at have illusionen i fred i mange øjeblikke.
