Hver gang jeg forlader Filmpaladset, støder jeg ind i en kødrand af håbefulde, der tigger og be’r om en invitation til den næste forestilling.
Jeg har aldrig nogen. Men hvis jeg havde haft en invitation til Michel Hazanavicius’ vidunderlige stumfilm ’The Artist’, ville jeg have givet den til Edgar. Jeg kender kun Edgars navn, fordi det står på ryggen af hans røde T-shirt, der det meste af tiden er mørk som okseblod af sved. Edgar er en sort stepdanser, der knokler for at tjene en skilling.





























