Filminstruktør: Bankerne gør dig afhængig

Struktur. Den tyske instruktør Christoph Hochhäusler forsøger at forstå den store struktur i magten og kontrollen i det moderne samfund.
Struktur. Den tyske instruktør Christoph Hochhäusler forsøger at forstå den store struktur i magten og kontrollen i det moderne samfund.
Lyt til artiklen

Et umage par deler en cigaret, hvor det ellers er forbudt at ryge, og straks tiltrækkes de af hinanden.

Begge er de spillefugle, der på hver sin måde spiller højt spil med sig selv og andre: Han er den magtfulde finansmand, der sætter rammerne og kontrollerer alt og alle omkring sig. Hun er den rastløse kunstnerinde, der forsøger at bryde dem. ’Unter dir die Stadt’ kunne være en klassisk ’dreng møder pige’-film med en snert af romantisk brud med materielle værdier, men den 38-årige instruktør Christoph Hochhäusler vil meget mere end det. Han vil fortælle en større historie om magt og de usynlige strukturer, der former vores moderne liv. Og med en baggrund som arkitekt bruger han byens linjer, beton og glas til at fortælle den. Frankfurts glastårne rejser sig mod himlen som kønsløse beholdere for finansverdenens elite. De signalerer gennemsigtighed, orden og rene hænder, men mellem skrivebordene og på gangene med de hvide gulvtæpper løber en perverteret strøm af magt, ideologi og begær – og dybere nede, gemt bag og under Frankfurts nye funklende facader, findes en historie om et sønderbombet Frankfurt, som man ikke bare kan dække til med skyskrabere af glas. Ibyen.dk har talt med den velformulerede Hochhäusler, der er del af en ny bølge af tyske instruktører, der stod bag filmmagasinet Revolver og nu laver film – med store krav til sig selv. Ingen neutrale rumDu har foretaget flere karriereskift, fra arkitektur over filmkritik i magasinet Revolver til filmskaber. Hvorfor tog du de valg? »Livet er kun en historie, når man ser tilbage på det. Jeg får ofte at vide, at min uddannelse som arkitekt viser sig i mine film, men interessen for rum kom før mine arkitekturstudier. Jeg har altid været interesseret i steder og rumlige relationer mellem mennesker«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her