Det er onsdag aften på Trafalgar Square, og en af Londons mest berømte turistattraktioner ligner en blanding mellem Roskilde Festival og en spejderlejr.
LÆS ANMELDELSE Tryllebindende finale får Potter-magien tilbage
Et par tusinde mennesker i stribede halstørklæder forsøger at holde gejsten oppe, mens mange af dem gør sig klar til at fryse igennem nat nummer to i regn og sommerkulde.
Det er det hele værd, forklarer Matthew Green.
Farvel til Harry
Han er 17 år og fra Norwich. Han er iført en sort kappe, der får ham til ligne en elev på den berømte Harry Potter-skole Hogworths, og i panden sidder et par overdimensionerede runde, sorte briller, der ligner Harry Potters.
LÆS ARTIKEL
Rekord: Harry Potter-finale rider på en dansk bølgeAkkurat som sine jævnaldrende veninder Annabel Morris og Katie Norton har Matthew rullet sin sovepose ud på torvet med et eneste formål:
»Jeg vil være her for at sige farvel til Harry Potter. Han har været en stor del af min barndom, og nu er det slut. Jeg kommer for at sige tak for alle de dejlige timer jeg har fået«, siger han.
Svært at finde en afløser
Annabell Morris, der har slynget et gult og rødstribet Gryffindor-halstørklæde om halsen for at holde varmen, bryder ind.
»Det bliver fantastisk at se filmen, men det bliver også så trist. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre nu, hvor der ikke kommer flere«, siger hun.
Mens arbejdere er i færd med at hænge Harry Potters navn op i meterhøje sølvfarvede bogstaver og måle op til den røde løber, filosoferer Matthew Green.
»Hvert eneste år har der enten været en ny bog eller en ny film, og nu er det forbi. Det bliver tomt. Men heldigvis er bøgerne og filmene så gode, at man kan vende tilbage til dem igen og igen«.
Hverken Matthew eller Annabell tror, at der kan komme nogen afløser, der kan få lige så stor betydning som Harry Potter.
Kløen efter nye optagelser
Det er i hvert fald svært at forestille sig et lignende projekt, der kan tjene lige så mange penge eller få lige så stor indflydelse på populærkulturen, som Harry Potter har fået, siden J.K. Rowling fik den første bog, ’Harry Potter og de vises sten’, udgivet i 1997 med forsigtige formaninger fra forlaget om, at nu skulle hun ikke vente sig for meget af førsteoplaget på 3.500 eksemplarer.
Siden er der solgt 450 millioner Harry Potter-bøger over hele verden.
J.K. Rowlings beretning om drengetroldmanden og hans to venner Ron og Hermione er oversat til 70 sprog, og den britiske forfatter er, så vidt vides, den første i forfatter i verdenshistorien, der er blevet milliardær af at skrive bøger.
Og helt uhørt i filmbranchen er der indspillet otte film med de samme skuespillere over en periode på ti år.
Nu, hvor det er slut, vil der komme et hul for både skuespillere og filmens instruktører, producere, stuntmænd og alt det andet personale, der skal til for at få en film til at fungere.
For Emma Watson, der spiller Hermione, er det en bittersød fornemmelse.
»I begyndelsen var jeg på en måde glad og lettet. For det har også bragt en masse restriktioner, at man igennem det meste af sin barndom vokser op med at lave film. Men jeg må sige, at da vi var færdige med den sidste film, og den sædvanlige pause mellem optagelserne var gået, begyndte det at klø efter at komme i gang igen. Da gik det op for mig, at det virkelig var slut. Jeg kommer til savne Hermione«, siger hun.
Også Rupert Grint, der spiller Ron Wesley, har fået en brat opvågning.
»Først synes jeg, det var en fantastisk tanke: Endelig har man fri. Men jeg undervurderede, hvor hårdt det er at undvære. Det er ligesom familie, man pludselig ikke skal være sammen med hver dag mere. Jeg er jo vokset op sammen med disse mennesker«, siger han.
Vildt overraskende succes
Det var producer David Hayman, der i sin tid ’opdagede’ Harry Potter-manuskriptet og sikrede sig filmrettighederne.
Han gjorde det uden at have nogen som helst idé om, at han dermed satte gang i et fænomen, der ville få varig effekt på den britiske filmbranche.
»Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor stort det ville blive. Jeg vidste, at jeg selv elskede historien. Som producer ved man mest om, hvad folk ikke vil have, ikke nødvendigvis, hvad de vil elske. Jeg håbede, at hvis jeg var heldig, ville det blive en fin lille britisk børnefilm ligesom ’Chitty Chitty Bang Bang’«, siger han.
Vigtigt med britiske skuespillere
Selv om det er det amerikanske selskab Warner Brothers, der har finansieret Harry Potter-filmene, var det klart fra begyndelsen, at filmene måtte og skulle finde sted i Storbritannien. Og med britiske skuespillere.
»Det er der, materialet tager sit udgangspunkt, og det var meget vigtigt for Jo Rowling, at optagelserne kom til at finde sted i Storbritannien«, siger David Hayman.
Det har haft den effekt, at en række britiske talenter har haft fast arbejde med Harry Potter-film i de seneste ti år og nu står ude i den virkelige verden.
»For nogen vil det være et chok. Simpelthen fordi de har levet i et ret isoleret miljø igennem lang tid nu, og så skal de ud og møde nye mennesker og arbejde sammen med andre. Det gør man jo i den her branche normalt, men for en række mennesker her har det været det samme sted i ti år«, siger han.
Har videreudviklet filmbranchen
Men det har også haft en særdeles positiv effekt i forhold til at videreudvikle filmbranchen i Storbritannien, mener David Hayman.
SE FOTO
»Især når det gælder visuelle effekter, er der sket så meget, ved at Harry Potter-filmene er foregået her. De har fået opgaver med at skabe væsener, som de aldrig havde prøvet før. Det har videreudviklet enormt og skabt nye arbejdspladser. For andre dele af produktionen har folk fået rutine på film efter film og er rykket op i systemet. Vi har eksempelvis en fyr, der startede som runner på den første film og endte med at blive chef for postproduktionen på den sidste og ottende film«,.
Det stopper her
For instruktør David Yates, der har været med siden den tredje Harry Potter-film, har det været en fantastisk rejse.
Men han understreger, at det er en rejse, der efter hans mening nu er afsluttet. Han tror ikke på, at Harry Potter vil gøre, som det eksempelvis er sket med ’Star Wars’-filmene, der har fået både prequels og efterfølgere.
»Jeg synes, Jo Rowling har gjort det så fantastisk flot og skabt et færdigt værk. Hun har vist os en parallel verden, hvor tre hovedpersoner har haft en på mange måder traumatisk og forfærdelig opvækst, men hun viser os også, at de er kommet ud på den anden side. I slutningen har de fået familier og job i troldmandsverdenen. De er helede oven på de oplevelser, de har haft, de har fået rigtige liv. Det er selvfølgelig kun Jo Rowling, der ved, hvad hun vil, men det er min personlige vurdering, at hun har sat et fuldt og helt punktum og vist os, hvad der sker. Der er ikke plads til at spekulere over, hvad nu hvis de …«, siger David Yates.
Som instruktør er han også glad for, at det nu er slut.
»Jeg har været glad og taknemmelig over at være med til et så fuldstændig epokegørende projekt, men jeg har også en følelse af nu at være færdig med Harry Potter. Det har været en rejse, og nu er vi forhåbentlig kommet til vejs ende på en fin måde. Sådan håber jeg, publikum vil se det«, siger han.
»Jeg kommer nok til at tude lidt«
På denne sene aften på Trafalgar Square glæder Matthew Green sig bare til at få lov til at se filmen.
Selv om han har stået i kø i mere end to døgn, når de kendte ankommer til gallapremieren, har han ikke en chance for at få en billet. Han må pænt vente til premieren i dag ligesom alle andre.
»Jeg kommer nok til at tude lidt, når det hele er forbi. Det kan jeg nok ikke undgå«, siger han.
SE TRAILEREN HER:
fortsæt med at læse
