At blive optaget på Filmskolen er lidt af et nåleøje at komme igennem. Kun seks kommer ind hvert andet år, og derfor føler man sig på en måde særligt udvalgt, fortæller Parminder Singh, der blev uddannet som instruktør fra skolen for fem år siden. Men på den anden side af skolen ligger resten af en ung instruktørs karriere, og her bliver det klart, at hver enkelt af de særligt udvalgte, blot er en af mange sultne filmtalenter. Dem er der ekstra mange af i disse år, for både Filmskolen og den alternative filmskole, Super16, producerer højtkvalificerede instruktører til en filmbranche, der har trukket følehornene til sig, når det gælder talentudvikling. Satser mindre Zentropa, der tidligere var et væksthus for unge talenter, har skåret talentdelen helt væk, efter at en økonomisk krise var ved at lukke firmaet for et år siden. Helt så galt ser det ikke ud hos de andre selskaber, men selv landets største filmfabrik, Nordisk Film, må erkende, at tiden er stram for unge filmtalenter: »Den tid, hvor vi kunne tage talenter ind og give dem løn i nogle år, mens de hjalp til og udviklede på deres første film, er forbi«, siger administrerende direktør i Nordisk Film Production, Henrik Zein. Og selv om selskabet både sponsorerer filmuddannelsen Super16 og har unge instruktører som Tobias Lindholm og Frederikke Aspöck i stald, medgiver direktøren, at det er sværere at være talent i dag end før i tiden: »Mulighederne er snævret ind, og det er sværere at tjene penge. Der er grænser for, hvor mange chancer vi kan tage«, siger han.

LÆS OGSÅ Filmselskaber tør ikke satse på nye stjernefrø

Som så meget andet handler det om penge. Mens prisen på at lave en film er steget som alt andet, så er finansieringsmulighederne ikke fulgt med. Filmselskaberne er derfor nødt til at satse flere penge på hver enkelt film, hvilket gør, at lysten til at satse på uprøvede kræfter bliver mindre.

Vejen til tv
Det kender Parminder Singh til, og han kunne selvsagt godt ønske sig, at der var mere talentudvikling i filmselskaberne.

»Jeg har tænkt over, hvordan fanden det kan lykkes for dem at lade være. Og så er det gået op for mig: ’Gud, hvor er der bare mange dygtige instruktører i min generation’. Mange flere end tidligere«, siger han.

»Konkurrencen er større, for det boomer med instruktører fra filmskolen og Super 16, og når der er mange flere om buddet, gør det også kampen hårdere. Der er nogle, der bliver ædt op ad naturlig vej, så de, der kommer videre og holder sig levende, klarer sig«.

Selv har han haft en turbulent periode, siden han forlod skolen. Han påbegyndte et projekt under Filminstituttets talentprogram ’New Danish Screen’, men efter halvandet år gik det i vasken. Siden er han dog kommet igen ved at skrive teaterstykker og har senest sammen med Morten BH skrevet og instrueret den satiriske tv-serie ’A-klassen’ om det danske jobtræningssystem, som sendes på DR 2. »Det har været en meget befriende udfordring at lave tv. Det har været vidunderligt at arbejde på den måde. Formen tiltrækker mig, så man ikke skal gå og sukke over noget i tre år«, siger han. »Havde jeg ikke kunnet skrive og lave teater, havde det været for hårdt med afslag og nedture. Nu har det været fedt at lave en tv-serie. Det har været et stort rush, at vi har lavet det, der svarer til to spillefilm, på ni måneder«. Hvis Filmskolen var helt ny