I går summede Cannes af ophidselse, fordi Brad Pitt skulle på den røde løber.
Pitt er snart lige så fast en gæst i Cannes, som George Clooney er det i Venedig.
Pitt i smoking er selvfølgelig altid et flot syn, men jeg synes, det er større, da jeg på en sidegade pludselig står over for den franske skuespiller Michael Lonsdale. Ham har jeg altid haft et blødt punkt for.
Lonsdale fylder 80 år på torsdag. Han ligner efterhånden en sanktbernhardshund og er nøjagtig lige så gammel og skrutrygget, som han var som Broder Luc i munkedramaet ’Om guder og mænd’, der begejstrede hernede i forfjor.
Omgivet af støttende hænder får Lonsdale en kærlig og sympatisk opmærksomhed fra folk fra på gaden, som ligger meget langt fra hysteriet omkring den røde løber.
LÆS OGSÅ Brad Pitt tog Cannes med storm
Pitt i hovedrollen
Brad Pitt spillede Jesse James i Andrew Dominiks originale western ’The Assasination of Jesse James By the Coward Robert Ford’.
Nu er den newzealandske instruktør gået om bord i en anden amerikansk genre. Igen er Brad Pitt i hovedrollen, og igen har Dominik sin helt egen indfaldsvinkel. Historien er velprøvet.
Mads M. i Cannes: Selvfølgelig vil jeg have en pris med hjemTo små skurke røver fra større skurke og får en iskold lejemorder på halsen. Alt udspiller sig forudsigeligt og alligevel konstant overraskende i konkurrencefilmen ’Killing Them Softly’.
Filmen udspiller sig i en nedslidt amerikansk by, der ligner en væltet skraldespand. Vi er midt i finanskrisen, og hele filmen igennem himler både Bush og Obama på tv-skærme i baggrunden op om de amerikanske dyder og det store fællesskab.
Fokus flytter sig uforudsigeligt. Først er de to unge taberskurke Frankie og Russell hovedpersonerne. Så rykker Brad Pitts Jackie ind og overtager scenen.
GRANDDIREKTØR FOSS
Granddirektøren: Haneke ligner en oplagt vinderI et langt mellemspil kommer trinde James Gandolfini på banen som lejemorder 2 og spiller alt og alle sønder og sammen. Volden er så selvfølgelig og brutal, at det er lige før, man nede i biografen føler, man skal tørre hjernemasse af øjenæblerne.
Men så er mordet på Ray Liottas figur Markie pludselig med alle sejl sat symfonisk orkestreret.
Der er meget Tarantino over denne kombination af brutal realisme, ironiske sideblikke og overgearet stilsans. Men Andrew Dominik har sit eget tonefald, sin egen virtuositet og en helt anden politisk dagsorden.
Disse ærkeamerikanske billeder er set af en outsider, og moralen er lagt i munden på Frankie, der som handelsrejsende udfører mord på bestilling og bliver noget stødt, da hans mafiøse arbejdsgivere dumper prisen, idet de henviser til recessionen.
Mens Obama på tv i baggrunden med smuk retorik snakker om behovet for fællesskab, siger Lejemorderen: »I Amerika er du på egen hånd. Amerika er ikke noget land. Det er en business«.
Skotsk whiskykomedie
Der er selvfølgelig også en politisk dagsorden i den nye Ken Loach-film ’The Angel’s Share’.
Men den er dæmpet, og det samme er Loachs barske socialrealisme. ’The Angel’s Share’ er i stedet en slags socialkomedie om ungdomsarbejdsløshed og whisky.
Vinterberg laver ny film om sin egen barndomEn meget britisk film, der næsten kunne være et noget umage møde mellem Loachs ungdomsdrama ’Sweet Sixteen’ og den gode gamle ’Masser af whisky’. Loach har igen gravet en fremragende amatør frem. Paul Bannigan går rent hjem som den unge Robbie.
Voldsmand og 3. generations arbejdsløs, som nu skal være far og beslutter sig for at skifte kurs. Spørgsmålet er, om han får lov til det af gamle fjender og dårlige vaner. Faderskabet, en god hjerne (kun lidt brugt) og en skarp næse for whisky giver ham en ny chance.
Død sushi
’The Angel’s Share’ er en varm, vittig og veloplagt film, som samtidig har regulære problemer med at få den realistiske ramme og den skotske whiskykomedie til at finde hinanden. Filmen mangler simpelthen et afgørende dramatisk vrid på skruen, og det ligner ikke Loach.
KIM SKOTTE Filmjournalister i Cannes er stokkonservative
Til gengæld er filmen et tiltrængt humoristisk afbræk i alvoren. Da jeg på vej tilbage fra toilettet går igennem markedet, bliver mit blik fanget af en film, der skærper appetitten. Hot wasabi action! The sushi bites back!
Lokkemaden dingler forførerisk foran ’Dead Sushi’ med The Machine Girl og Robo Geisha i rollerne.
FACEBOOK
fortsæt med at læse
