Når jeg åbner min International Herald Tribune, er en hovedhistorie de 3 milliarder dollar, J.P. Morgan har tabt i et rask lille væddemål med sig selv.
I sin nye essaysamling ’When I Was A Child I Read Books’ skriver den kristne amerikanske forfatter Marilynne Robinson, at markedsøkonomien under navnet kapitalismen nu er blevet ophøjet til en ideologi, »der er helt parat til at fortære alt, hvad vi har kært, hvis denne liste kan siges at inkludere kultur, uddannelse, miljøet og videnskaberne, såvel som vore medborgeres mulighed for at leve i fred og velfærd«.
David Cronenbergs filmatisering af Don DeLillos ’Cosmopolis’ er på den baggrund en såre aktuel film, og dem har der ikke været mange af i hovedkonkurrencen.
Rotten som møntenhed
Eric Packer er en ung finanstroldmand, der gambler med milliarder ved at granske minimale forskydninger i informationsstrømmens kaffegrums.
Mens han sidder i sin limo udstyret med alverdens avancerede bekvemmeligheder, er der optøjer i gaderne, hvor aktivister udråber rotten til den nye møntenhed.
’Cosmopolis’ fra 2003 er blevet aktualiseret, så den matcher den seneste krise i Cyberkapitalismens urolige æra. Havde man på den baggrund forventet en politisk bredside, kender man hverken Don DeLillo eller Cronenberg godt nok.
LÆS MERE
Bookmakerne tror på VinterbergSiden årtusindskiftet har DeLillo skrevet små roman-installationer, der køligt vrider og vender den nærmeste fremtid for de nyeste kulturteorier. Og sådan en film er ’Cosmopolis’ også blevet.
Limoen glider gennem gaderne, mens Eric Packer boller damer, snakker arbejde og får sit daglige lægetjek. Han får at vide, han har en asymmetrisk prostata, mens han upåvirket opdateres om den mystiske attentatmand, der er ude efter ham. Alt imens han gambler imod den kinesiske valuta.
Snakkefilm
’Cosmopolis’ er en filosofisk snakkefilm om et tidspunkt i menneskehedens historie, hvor informationsstrømmen omslutter alle, nedbryder alle gamle værdier, penge er blevet en fetich og fremtiden synes at klemme nutidens mulighed for at trække vejret ud af den.
Samtidig indkapsler tidsbilledet et eksistentielt portræt af en ung konges længsel efter at mærke følelsen, friheden og smerten.
Så midt i den post-post-moderne kulturkritik finder man et klassisk modernistisk portræt af en ung mand, der har det hele, men ikke kan mærke noget af det.
Kølig satire
Robert Pattinson fra ’Twilight Sagaen’ spiller Eric, mens Paul Giamatti i en birolle leverer endnu en prægtig en af slagsen.
Filmens miks af skarpe kulturkritiske pointer og satirisk-absurde mono- og dialoger om tidens, pengenes og informationens væsen gør ’Cosmopolis’ til en kantet og kølig omgang samfundssatire.
Efter i tre film at have været tæt på mainstream med ’History of Violence’, ’Eastern Promises’ og ’A Dangerous Method’ er Cronenberg tilbage på egen banehalvdel.
fortsæt med at læse
