I betragtning af, hvor meget seksualdriften betyder i psykoanalysen og for bruddet 1912-13 mellem dens to kirkefædre, Sigmund Freud og Carl Gustav Jung, må én bestemt skikkelse i psykoanalysens historie udgøre en stærk fristelse for dramatikere og romanforfattere: Sabina Spielrein.
Hun blev begges patient og senere psykiaterkollega – og desuden Jungs elskerinde.
LÆS OGSÅ
Cronenberg er faldet for fristelsen og har skabt en film, der gør stærkt indtryk uden dog at forløse det højst interessante stof helt vellykket; en lidt for uforklaret lidenskab overdøver både de psykoseksuelle undertoner og den seksualteoretiske overbygning. Men Keira Knightley er imponerende i en Oscarmoden præstation som Sabina S.
Sex en del af terapien
Den 19-årige russiskjødiske Sabina med de masochistiske barndomsprægninger bliver i 1904 sendt til hospitalet Burghölzli i Zürich, hvor den 10 år ældre psykiater C. G. Jung får til opgave at behandle hendes 'hysteriske anfald'.
Han udskifter den gængse metode, bl.a. kolde bade i spændetrøje, med en ny samtaleterapi om bl.a. seksuelle traumer, som Freud har sat ham på sporet af. Det er titlens 'farlige metode'. Og farlig bliver den for dem begge.
Smukke Sabina får det bedre og begynder på lægestudiet, mens Jung – gift med Emma og allerede far til de to første børn – får stedse sværere ved at modstå sin tidligere patients, nu studinekollegas forelskelse, og til sidst giver han efter, plaget (opildnet?) af skyldfølelse.
Men også tilskyndet af en anden patient og kollega, den konfessionelt promiskuøse Otto Gross, der pukker på psykoanalytikerens faglige forpligtelse til at vedkende sig sine drifter.
Til Sabinas sorg bryder Jung forholdet i 1909, mens han, ret lurvet, på en gang benægter og dog næsten antyder, at det var en del af terapien. I de år øges også afstanden mellem ham og hans mentor i Wien, bl.a. fordi Jung efter Freuds mening ikke vil se sine egne neuroser.
Men især fordi Freud ikke vil vide af telepati, mytologi og resten af det »overtroens mudder«, Jung efter hans opfattelse besmitter videnskaben med. Og så bliver Sabina patient hos Freud i kortere tid!
Sidder på to stole
Grundlaget for filmen og det teaterstykke, manus trækker på, er John Kerrs fagbog 'A Most Dangerous Method' fra 1993.
Men filmens egen metode er farlig, for den kan ikke vælge fokus: Er det her psykiatrihistorie om Freud vs. Jung? Eller er det Sabinas tragiske historie? (Hun praktiserede senere i Berlin og Moskva og endte med i 1942 at blive henrettet af nazisterne i sin fødeby Rostov ved Sortehavet).
LÆS OGSÅ
Cronenberg forsøger at sidde på begge stole med det velkendte resultat:
Både analyseteorierne og raceovervejelserne mellem jøden Freud (Viggo Mortensen, autoritativ og tør med uafbrudt ild på den ikoniske cigar) og arieren Jung (en lige så sammenbidt piberygende Michael Fassbender) bliver kun overfladisk berørt, uden vi derfor når dybt nok i Sabinas lidenskab, endsige hendes langt fra uefne videnskab.
Freud plankede ellers en del af teorien om dødsdriften, og Jung (ifølge Bettelheim) dele af sine animus/anima- og 'skygge'-begreber fra hende, og hun var Piagets analytiker og skrev bl.a. (i 1923!) en afhandling om 'Bilen som symbol på den mandlige potens'!
FACEBOOK
fortsæt med at læse
