Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jaimie Trueblood/AP
Foto: Jaimie Trueblood/AP

Edderkop. Peter Parker og M.J. i et ømt øjeblik. Foto: AP Photo/Columbia - Sony Pictures

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spider-Man kravler ind i nutiden

Den nye filmudgave af tegneserien genopfinder nørden bag superheltemasken.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Peter Parker er på spanden. Igen.

Aftenen forinden debuterede hans kæreste, Mary Jane, på Broadway. Men Peter nåede aldrig frem til premieren, fordi en akut trussel i New Yorks gader krævede en snarrådig indgriben af byens lokale superhelt, Spider-Man – Peters alter ego.

Hvor gerne han end vil, tør Peter ikke røbe sit farlige dobbeltliv for sin elskede. Og da han næste dag ringer til M.J. fra universitetet, bliver han afbrudt midt i sin søforklaring. Peter løber nemlig tør for småpenge til mønttelefonen.

Denne lille scene fra filmen ’Spider-Man 2’ (2004) illustrerer så godt som nogen anden, hvorfor superhelteforlaget Marvel og filmselskabet Sony har valgt at nulstille filmserien om Spider-Man kun ti år efter dens start. Offentlige mønttelefoner er sooooo last century.

»Som biografgænger vil jeg gerne blive ved med at se nye Spider-Man-film. Men de skal føles relevante i forhold til den verden, der omgiver mig, og samfundet af i dag ser meget anderledes ud, end da vi startede den oprindelige Spider-Man-trilogi for ti år siden«, siger Matt Tolmach.

Han er producer på den biografaktuelle makeover ’The Amazing Spider-Man', hvor superhelten - blandt venner 'Spidey' - ikke blot har fået mobil, men også attitude.

LÆS ANMELDELSE

Skuespilleren Tobey Maguires tilbageskuende portræt af Peter Parker som en vattet og bebrillet bogorm er ude i kulden. I stedet får vi Andrew Garfield som rastløs outsider, der kører skateboard og har lækkert hår. En edgy Peter Parkour i tidens toneklang.

Faktisk var det slet ikke planen at reboote franchisen, som det hedder i branchen, når man begynder en serie forfra med friske hovedkræfter. Instruktøren Sam Raimi var ved at forberede sit fjerde Spider-Man-eventyr med Tobey Maguire i titelrollen, da den stramme produktionsplan gav ham kolde fødder.

Med Raimis exit i januar 2010 fik Sony og Marvel en undskyldning for at skifte spor.

Han symboliserer håbet, med-menneskeligheden, og hvordan magt kan anvendes til gode formål, når den placeres i de rette hænder

Spidey-fans reagerede på genstarten med udtalt skepsis. Reklamefilmmanden Marc Webb delte deres forundring - lige indtil han fik jobbet som instruktør af 'The Amazing Spider-Man'. I dag insisterer Webb på, at han ikke har lavet en genindspilning, men blot »valgt en anden betoning af figuren«.

Og dermed følger han den tradition, som tegneseriens skabere grundfæstede ved figurens debut i 1962.

»Tag en figur som Harry Potter. Han udvikler sig over syv bøger, og så er der ikke mere at tage af. Men Spider-Man har 50 års tegneserier bag sig. Der findes tusindvis af historier, hvor forskellige tegnere og forfattere har leveret deres personlige bud på universet«, siger Marc Webb.

Handlekraftig ung mand
Marvels legendariske redaktør Stan Lee dannede skole, da han i sin tid skabte Spider-Man i læserens billede. Indtil da havde superhelte typisk været usårlige som halvguder og haft benovede teenagere på slæb som vandbærere.

Som modspil udtænkte Lee en sårbar helt, der ikke kun nedkæmpede bizarre skurke, men også sloges med selvusikkerhed og identitetskriser. Realistiske problemer, som de unge læsere kunne spejle sig i.

»Da vi opfandt Marvels superhelte i 1960'erne, så alle op til John F. Kennedy, som udadtil havde det perfekte liv. Og så blev han skudt. Alle, selv superhelte, bærer på hemmelige sorger«, har Stan Lee udtalt. At hans idé ramte plet, vidner Spideys fortsatte globale appeal om. Eller som instruktør Marc Webb formulerer det:

»Spider-Man er den eneste superhelt, hvis uniform dækker hans hud fra top til tå. Derfor kan man se sig selv i dragten, uanset om man bor i USA, Asien eller Europa. Det mindede mig om, at vi alle føler med Spider-Man, og at figuren også rummer et element af ønsketænkning«.

LÆS OGSÅ

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den første af de tre Spider-Man-film blev påbegyndt umiddelbart før terrorangrebet på Twin Towers i 2001. Da hans udgave af Spidey året efter svang sig over lærredet som New Yorks selvbestaltede skytsengel, eksploderede efterspørgslen på superheltefilm.

»Tidsånden ændrede sig efter 11. september«, siger Marc Webb.

»1980'erne og 1990'erne var relativt stabile, især efter den kolde krigs ophør. Men 11. september var skræmmende og forvirrende, og folk over hele verden følte sig berørt af tragedien, fordi de genkendte deres egen by i den kosmopolitiske smeltedigel, som New York er. Jeg tror, det har skabt en større længsel efter helte som Spider-Man. Vi drømmer om nogen, der kan beskytte os mod den slags ubegribelig ondskab«.

Knægten fra Queens
Et af Spideys kendetegn er, at han - modsat Superman fra Metropolis og Batman fra Gotham City - har hjemmeadresse i Forest Hills, der er en eksisterende bydel i Queens. Stan Lee vidste, at nærheden ville forøge læsernes identifikation med helten.

Når Marc Webb forankrer Spider-Man anno 2012 i en mere jordnær virkelighed end sin forgænger, skyldes det også producernes ønske om at få Peter Parker til at fremstå som »en handlekraftig og moderne ung mand«.

28-årige Andrew Garfield er en af de mange, der som dreng drømte om at være Spider-Man. Og som den sjette Spider-Man-skuespiller i rækken er skuespilleren fuldt bevidst om, at hans version heller ikke bliver den sidste.

Spider-Man er den eneste superhelt, hvis uniform dækker hans hud fra top til tå. Derfor kan man se sig selv i dragten, uanset om man bor i USA, Asien eller Europa

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Verden har altid brug for superhelte til at minde os om, at heltemodet findes i os selv, hvis bare vi tør tage ansvaret på os, mener han.

»Spider-Man er en mytisk figur, som vi bør holde i live, fordi han symboliserer håbet, medmenneskeligheden, og hvordan magt kan anvendes til gode formål, når den placeres i de rette hænder. Han tager de svage i forsvar og beskytter de udsatte. Jeg tror næppe, man kan give unge mennesker et smukkere forbillede end det«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden