Filmen varer en time og 22 minutter. Det er alt, alt for meget, konstaterer anmelderne om instruktør John Gulagers 'Piranha 3DD'.
Det ekstra D beskriver bryststørrelsen, og handlingen drejer sig om glubske piratfisk, der hærger vandlandet ’The Big Wet’ og dets storbarmede gæster et sted i Arizona.
»Man har formået at strække tåbelighederne til 82 minutter«, skriver Henrik Queitsch i sin to-stjernede anmeldelse i Ekstra Bladet.
Plat, lummer og ligegyldig
En beslægtet 'ros' får filmen af Jacob Wendt Jensen i Berlingske.
»I en film, der kun varer 82 minutter, lykkes det uden problemer at gentage sig selv i det uendelige«, skriver han og giver én stjerne til filmen.
KIM SKOTTE (1 stjerne)
Større patter og blottede kusser gør filmisk fiskeburger elendigFilmen er skrevet af det samme makkerpar, som står bag 'Saw', og den er en opfølger til franske Alexandre Ajas 'Piranha 3D' fra 2010.
Opfølgeren er mere af det samme, skriver Ekstra Bladet, »men uden fantasi og charme«.
»En gennemført åndsforladt gyserkomedie«, siger Henrik Queitsch i Ekstra Bladet, mens Berlingskes anmelder mener, at filmen »er plat, lummer og ligegyldig«.
Mest ros fra BT
Mest sympati for filmen har BT's Henning Høeg.
Han flotter sig med tre stjerner til filmen, som han roser for at have fede specialeffekter.
»Hvis du har en svaghed for filmsplat, så er det her helt klart dit sommer-fix«, skriver han.


























