Øerne Lampedusa og den endnu mindre Linosa ligger midt i Middelhavet syd for Sicilien, så fjernt fra Bruxelles, man kan komme - men det nærmeste mål for illegale bådflygtninge fra Nordafrikas kyst.
Menneskelig anstændighedsfølelse
På Linosa foregår denne Venedigprisbelønnede film, der er enkelt fortalt, men fuld af udfordringer for tanken og menneskelig anstændighedsfølelse: Hertil kommer flygtningene i hundredvis, i overfyldte fiskerjoller og gummibåde, over havet for at nå videre til fastlandet, terra ferma. Fra Afrikas sult til EU's grænsekontrol.
LÆS OGSÅ
Hvordan forholder man sig til det, når man selv er fattig fisker i EU's yderste udkant, men daglig konfronteres med enkelte, konkrete skæbner? Én ting er officiel politik, en anden er din reaktion, hvis en flygtnings liv afhænger af dig.
20-årige Filippos far er død, og mens han sammen med sin farfar prøver at skaffe til dagen og vejen på havet, møder de en flåde fuld af flygtninge og tilkalder kystpolitiet, som man skal.
Maria i stalden
Men nogle stykker er svømmet hen til fiskekutteren og hjulpet om bord der - blandt andre en højgravid etiopisk kvinde og hendes 7-8-årige søn. Som Maria i stalden må hun føde hemmeligt i garagen, hvor Filippo bor med sin mor sommeren over, fordi huset er lejet ud til turister, øens eneste indtægtskilde ud over fiskeri.
De sollyse dages sejlture med bikiniklædte badegæster er en grel kontrast til nattens sorte flygtninge i havet omkring øen eller som strandvaskere i sandet.
EU's unge tabere
Den nu 47-årige sicilianske instruktør har tidligere skildret Lampedusas barske skønhed ('Respiro', 2002) og han fik Venedigs Sølvløve for filmen om fattige italieneres udvandring for hundrede år siden til 'Den ny verden' (2006).
LÆS OGSÅ Burtons vittige vampyr er mere tandløs end tidløs
Øsamfundets pittoreske knaphed og fattigdomsflygtningenes desperation fletter han nu sammen i den ny film om en af EU-samfundenes mange unge tabere, der må tage ansvaret for endnu fattigere menneskers skæbne.
Enkle kontraster
Det foregår med enkle kontraster, hverken roller eller spil er voldsomt nuanceret, handlingen nærmest et groftvævet slør omkring temaet.
Vi kender det herhjemme fra jødetransporterne til Sverige under krigen, fra asylansøgere i kirkeskjul i disse år.
Et af vor tids vigtigste globalpolitiske problemer, som uden varsel kan blive den enkeltes nagende dilemma: Kan jeg afskære andre fra en fremtid for min egen sikkerheds eller bekvemmeligheds skyld? Eller kan almenmenneskelig, etisk lov kræve, at jeg bryder den politisk vedtagne lov? Hvem er min næste?
FACEBOOK
fortsæt med at læse
