Overspil og romantik går hånd i hånd Kinnocks debut

Stark. Statsministerens mand gør sig som den skeptiske amerikaner Tim i den russiske romcom om kærligheden og dens forviklinger.
Stark. Statsministerens mand gør sig som den skeptiske amerikaner Tim i den russiske romcom om kærligheden og dens forviklinger.
Lyt til artiklen

Under dæknavnet Steven Kinnok får den danske statsministers husbond sin debut som skuespiller i Tatiana Kanaevas romantiske komedie 'Haute Couture Dress'. Rollen som den amerikanske forretningsmand Tim Stark er en af de tre store roller i 'Haute Couture Dress', så det er ikke bare noget med at komme valsende ind og sige da og njet og forsvinde igen. LÆS OGSÅStephen Kinnock spiller hovedrollen i russisk melodrama Den russisktalende Kinnock siger ganske vist da da en hel del gange, men har et tænksomt hmmmm ledsaget af et rynket bryn i et permanent skeptisk ansigt som sit foretrukne udtryk. S om amatørskuespiller har Kinnock naturligt nok et lidt prøvende og stift kropssprog, men blandingen af træmand og verdensmand passer på den anden side fint til rollen. Tim Stark indtræder nemlig i en arketypisk russisk kontekst som Den Fremmede. Næsten som i Tarkovskijs 'Stalker' bevæger han sig undrende rundt i en mystisk Zone. Her dog ikke en tjernobylsk ødemark, men et Skt. Petersborg befolket af korrupte strømere, lattermilde stofmisbrugere og festligt vodkabimse russere med hjertet på det rette sted. Tim skal næste dag giftes med den unge Masja. Men forviklinger opstår, da Tims bil bliver stjålet og hans Askepot i brudekjole og gummisko møder den unge Ivan den Fjollede, som hurtigt viser sig ikke at være så skrækkelig tosset endda. LÆS OGSÅNu er selv Peter Jackson ved at være træt af Tolkien Skal Masja vælge den unge fattige og passionerede russer med pandehår og sans for kunstforståelse eller den modne, velhavende amerikaner med det kølige temperament og de høje tindinger? I en instruktion, som demonstrativt lægger afstand til den støvede og højstemte russiske filmarv fra Eisenstein, Tarkovskij og Sokurov og i stedet lærenemt suger til sig af idealerne fra italiensk tv uden dog på nogen måde at svigte den russiske tradition for hjerteligt overspil, har Tatiana Kanaeva skabt en ramme, hvor den uprøvede Kinnock på selvsikkert russisk ikke et sekund behøver at frygte for at falde igennem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her