Hun er martrelsens mester, pinebænkens muse. Hvis hun var fra omkring år 1900, ville Puccini have skrevet en opera inspireret af hende, hvis han ikke i forvejen var i gang med 'Madame Butterfly', 'La bohème' og 'Tosca', hvor han gjorde det til sit speciale at pine og plage unge kvinder i yppig velklang, indtil han i sidste billede gjorde endeligt kål på dem. Ingen amerikansk skuespiller har i vores tid lidt halvt så meget som Naomi Watts, også i hendes nye film, den spanske 'The Impossible', hvor hun ikke alene ser hele sin familie, mand og tre børn, blive skyllet væk af en sydøstasiatisk tsunami, men oven i købet svæver mellem liv og ufotogen død i den sidste halvdel, næsten uigenkendelig bag alt blodet, sveden og skidtet.
LÆS OGSÅ Autentisk tsunami-historie er katastrofefilm efter slavisk opskrift
Hyperbevidsthed
Billedet her på siden viser Naomi Watts så glamourøs og udstafferet, som vi kan regne med at se hende, når hun skrider op ad den røde løber til oscaruddelingen i februar.
Bare det, at hun er hovedrollenomineret for så forholdsvis uambitiøs en film som 'The Impossible', siger noget om ikke alene hendes evner, men også den hyperbevidsthed, der er kommet om hende her, hvor hun i en alder af 44 står på kanten af den sorte midalderslugt, der fortærer de fleste kvinder i filmbranchen.
LÆS OGSÅNaomi Watts gør 'Kærlighedens slør' værd at se
Inden for det næste par år skal hun spille såvel en vis frk. Monroe i Andrew Dominiks Marilyn-film 'Blonde' baseret på Joyce Carol Oates' bog og en vis britisk prinsesse i biografifilmen 'Diana' hos Oliver Hirschbiegel.
Og selv om man sukker lidt ærgerligt ved tanken om endnu to biopics i en tid, der er rigeligt fuld af kendis-snadren, bør man bide mærke i instruktørnavnene, som mere end noget andet er et clou til at forstå den position, Naomi Watts indtager i filmbranchen i dag.
Gennembrud med Lynch
Interessant nok stod hun højt på Forbes' liste i 2009 over skuespillerinder, der giver producenterne størst garanti for deres investering, hvilket bl.a. indebærer, at hendes filmbudgetter ofte er overskuelige.
Hun fik et forholdsvis sent gennembrud i 'Mulholland Drive', instrueret af David Lynch. Så er man ligesom i gang. I forhold til, at det var kunst, var der både til gården og gaden af seksuel generøsitet, og til overflod spillede Watts en lesbisk filmstjerne.
Lynch krævede tre nøgenscener samt én længere omgang masturbation. Watts fik skåret én nøgenscene ud, men indvilgede ellers, og sådan har hun forhandlet sin nøgenhed fra film til film, men altid ud fra en rimelig udgangsposition.
Da hun på listen over internationale mesterinstruktører var nået til østrigske Michael Haneke og filmen 'Funny Games', var det hende selv, der foreslog, at hun spillede hovedparten af filmen i sit undertøj, fordi det ville gøre hende ekstra sårbar i en film, der i bund og grund handlede om at lemlæste livet af hende og hendes gidseltagne familie.
Barsk tid
Naomi Watts flyttede til Los Angeles i 1994 og klarede sig sådan lige til øllet inden for sin foretrukne profession.
Hver gang hun regulært opgav ævred og besluttede sig for at flytte et andet sted hen og påbegynde en ny karriere, fik hun et nyt tilbud, der med lidt god vilje kunne opfattes som fristende, men som i realiteten var lige så undervældende som alle de foregående.
»Los Angeles er en barsk by«, har hun siden sagt. »Min sjæl fik nogle hug. Det mest smertefulde var de mange og endeløse auditions, det, at jeg vidste, at jeg havde noget at tilbyde, men ikke fik lov til at vise det. Det var så frustrerende. Og når man ikke er kendt, bliver man elendigt behandlet. Jeg gik til auditions og ventede længe på at få svar på opgaver, jeg slet ikke troede på. Men jeg havde brug for arbejdet og var nødt til at acceptere det mest utrolige lort«.
Watts' eneste trøst de første år i Hollywood var Nicole Kidman, der var blevet superstjerne, siden de to veninder var gået til castings sammen i Australien, hvor Kidman var født, og den britiskfødte Watts voksede op. De blev veninder efter at være blevet vraget til den samme bikinireklamefilm.
Føler ikke for det lette
Tilbage til instruktørerne. Et samarbejde med den elitære David Lynch giver ingen kudos i folkedybet, og Watts har lige siden udbygget sin kunstneriske respektabilitet uden at få den fuldt udfoldede filmstjerneberømmelse, Kidman fik.
Genindspilningen af det japanske gyserhit 'Ringen' gjorde hende mere kendt, men herefter fulgte frodige samarbejder med Alejandro González Iñárritu ('21 Grams'), David O. Russell ('I Heart Huckabees'), Peter Jackson ('King Kong'), David Cronenberg ('Eastern Promises'), Haneke, Tom Tykwer ('The International'), Doug Liman ('Fair Game') og Clint Eastwood ('J. Edgar'). Hun er netop blevet færdig med filmen 'Two Mothers', der bygger på Doris Lessings roman om to modne kvinder, der falder for hinandens teenagesønner - og går det uartige skridt videre. »En moderne Hitchcock-blondine«
