Gamle Somerset Maugham er stadig noget for filmlærredet, for han skrev gode historier – handlinger med indbyggede pointer og psykologiske drejninger, der først og fremmest skulle lære os noget om mennesket. Det lærestof er stadig udmærket, men også en anelse nostalgisk tungt at kapere. I den amerikanske offentlighed er ’Kærlighedens slør’ ikke blevet nogen ubetinget succes. Filmen er formentlig for stillestående og latent simrende til at vække et amerikansk publikum, selv om den modtog en Golden Globe-pris.
Den er for lidt nutidsvoldelig, for diskret offensiv, for meget af et lærestykke for de modne. Anderledes vil det måske gå ’Kærlighedens slør’ i Europa, som trods alt er Somerset Maughams kulturelle fødested. Gør det godt Maugham var feminist og fortalte os i sin 1925-roman historien om den forkælede, forholdsvis fade og arrogante London-pige Kitty, som bliver gift, kommer til Kina – og får en skæbne, vel at mærke en skæbne, som forandrer hende.
