Der er en orm i æblet. Selv i Hitchcocks. Og fordi jeg intimt kender den ultimative perfektion, der er Alfred Hitchcocks særkende, den ufejlbarlige filmmaskine, han kan sætte i gang med et tryk på Start, kan jeg næsten sidde og glæde mig til de obligatoriske få øjeblikke, der trods alt kommer i enhver Hitchcockfilm, og som får mig til at gispe over uformåenheden. Det er en pervers fryd, jeg har. Hitchcock var besat af at være i kontrol, ’anal’ ville vi kalde ham på dagens slang. Hans film var i princippet færdige, længe inden han gik i studiet, og han så selve optagelserne til en film som et nødvendigt onde.
LÆS OGSÅ Hustruen var Hitchcocks hemmelige våben
Drejebogen med de udførlige billeder af enhver kameraindstilling og hvert ansigtsudtryk, hans storyboard, var den færdige film. Alt andet var sur pligt.
