Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

CIA er under pres for at dementere 'Zero Dark Thirty'

oscarmateriale. 'Zero Dark Thirty' er instrueret af Kathryn Bigelow, som i 2010 vandt en Oscar for årets bedste film med 'The Hurt Locker'. Flere anmeldere mener, at også hendes nye film kan forvente at vinde priser ved årets Oscarshow.
oscarmateriale. 'Zero Dark Thirty' er instrueret af Kathryn Bigelow, som i 2010 vandt en Oscar for årets bedste film med 'The Hurt Locker'. Flere anmeldere mener, at også hendes nye film kan forvente at vinde priser ved årets Oscarshow.
Lyt til artiklen

Selv om filmen ’Zero Dark Thirty’ foreløbig kun vises i få biografer, har den for længst manifesteret sig som den mest politisk kontroversielle film i USA i mange år. Det begyndte med en heftig debat i amerikanske medier, men nu er slagsmålet ført ind i Kongressen, hvor en stribe af USA’s mest magtfulde politikere helt usædvanligt og i fuld offentlighed lægger pres på CIA for at dementere filmens fremstilling af jagten på Osama bin Laden.

LÆS OGSÅ Genial bin Laden-film beskyldes for at hylde tortur

Det centrale stridspunkt er, om tortur på nogen måde hjalp USA med at finde frem til bin Laden.

Modsætter sig rapport I filmens fremstilling får CIA den første brik til sit puslespil fra en mistænkt, der taler over sig efter at have været udsat for omfattende tortur i form af simuleret drukning, ophængning i kæder, indespærring i kasser – alt sammen metoder, som USA anvendte i perioden 2002-2009. Men den fremstilling kommer stik på tværs af konklusionen i en rapport, som et flertal i Senatets efterretningsudvalg godkendte i december, og som slog fast, at CIA ikke fik informationer om Osama bin Laden fra anholdte, der blev udsat for de kontroversielle forhørsmetoder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her