Jacob Mchangama er stadig vred, også forarget, seks-syv år efter balladen om Muhammedtegningerne.
Han er vred på vestlige regeringer, der bøjede nakken for religiøse terrorister, og forarget over »intellektuelle«, der havde mere travlt med at forstå »de krænkede« end med at forstå en avistegner, der blev truet på livet for at bedrive politisk satire.






























