Django, Bond og Pi: Programmet for årets sommerbio er klar

Kulørt. Der er smæk og skud for skillingen i 'Django Unchained' som er et af tilbuddene på årets Zulu Sommerbio.
Kulørt. Der er smæk og skud for skillingen i 'Django Unchained' som er et af tilbuddene på årets Zulu Sommerbio.
Lyt til artiklen

Både Bond-fans, frankofile og dem, der ikke går af vejen for et plat grin kan godt sætte krydser i kalenderen.

Årets Zulu Sommerbio-program spænder igen i år over en række forskellige genrer, så der skulle være filmgodbidder for enhver smag.

For dem, der ønsker drama, lokker den gratis udendørs biograf med den barske ' Kapringen', som Politikens anmeldere kårede som årets andenbedste danske film i 2012.

LÆS ARTIKEL

Anmelderne: 'Kapringen' er en ultrarealistisk triumf

Også den episke og utrolige teknisk overlegne filmatisering af Yann Martels bestsellerroman ' Life of Pi' samt den rørende og - overraskende morsomme - ' De urørlige' (om en lam rigmand og hans handicaphjælper) får open air-visninger.

For dem, der godt vil have lidt mere fart over feltet og susende skarpe skud om ørerne, tilbyder sommerbio det seneste James Bond-hit ' Skyfall' samt Quentin Tarantinos heftige ' Django Unchained', hvor ikke mindst det hæsblæsende soundtrack har fået stor ros.

LÆS ARTIKEL

Tarantino-film lander midt i flammende amerikansk våbendebat

Og slutteligt skal grinebidere helller ikke snydes. For, dem der gerne vil klaske sig på lårene i bedst/værste amerikanske stil diskes der op med buddy-filmen ' Ted', mens Wes Anderson's ' Moonrise Kingdom' nok vil appellerere til dem med en mere underfundig form for humor.

LÆS ANMELDELSE

Bamsefilm tilfredstiller trangen til prut, pik og patter-humor

Zulu Sommerbio ruller i år ud i det danske sommerland og sætter sit store filmlærred op fra mandag 22. juli til 16. august.

LÆS ARTIKEL

Sommerbio dropper fire københavnske parker

Hvis sommeren skulle byde på slagregn og lave temperaturer, sender Zulu også sommerbio på tv over de kommende måneder. Hver aften kl. 20.50.

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her