For tolv år siden gik manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen i biografen for at se filmen ’Livet är en schlager’.
En svensk komedie om handikaphjælperen Mona, der elsker slagermusik og indsender en sang til Melodi Grand Prix.
Hun glemmer bare at fortælle, at hun har snuppet melodien fra den spastisk lammede mand, hun er hjælper for, og pludselig er der problemer i popdrømmenes pailletbesatte land.
Anders Thomas Jensen var ikke imponeret. Han kunne rent ud sagt virkelig ikke lide filmen, og det havde han ingen kvaler ved at fortælle instruktøren, Susanne Bier, da han efterfølgende mødte hende.
»Så stod jeg der og sagde uopfordret til hende, at jeg syntes, den film var noget lort. Dengang var jeg meget ligefrem«, siger Anders Thomas Jensen.
Susanne Bier tog det pænt. Hun satte faktisk pris på den ufortyndede, men kvalificerede kritik:
»Anders Thomas var ærlig. Derudover var han meget underholdende. Alt det han hadede ved filmen ... han kunne virkelig artikulere det. Ned i detaljerne«, fortæller hun.
En bedre komedie
Biers lydhørhed kom bag på Anders Thomas Jensen.
»Der er meget få instruktører, hvor man kan sige til dem, at deres film er noget lort, og så griner de ad det.
Instruktører er meget udsatte, og en del af dem lider af ... hvad skal jeg kalde det ... glimtvis storhedsvanvid. Det er i hvert fald ikke ydmyghed, de har.
Kræft og kærlighed blandes i Biers smukke ItalienOg det er jo ret svært at indrømme, at man har lavet noget dårligt. Selv om alle jo har prøvet det. Susanne er enormt god til at tage det humoristisk og sige: »Det ved jeg godt. Jeg skal prøve at gøre det bedre næste gang«.
Og da vi mødtes efter ’Livet är en schlager’, blev vi enige om at prøve at lave en komedie, der var bedre end den. Det har vi så forsøgt nu. Med ’Den skaldede frisør’. Fire dramaer og mange år senere«.
Helt særlige film
Når Susanne Bier instruerer og Anders Thomas Jensen – med masser af input og overvejelser fra hendes side – skriver manuskriptet, kommer der nogle helt særlige spillefilm ud af det.
’Elsker dig for evigt’, ’Efter brylluppet’, ’Brødre’ og ’Hævnen’ er nogle af det seneste tiårs mest sete og prisvindende danske dramaer.
Nu skal deres samarbejde stå komedieprøven. Kan de også være sjove sammen?
Når ’Den skaldede frisør’ har danmarkspremiere i dag, har hele landet mulighed for at vurdere det. Og for at se den forhenværende James Bond alias den irskamerikanske skuespiller Pierce Brosnan på indlært dansk kalde den danske skuespiller Trine Dyrholm »smuk«. Hvad hun også er helt rent i rollen som Ida, der har haft brystcancer og er blevet skaldet på grund af kemoterapi.
Modige Susanne Bier
En hovedrolle med brystkræft er måske ikke det sikreste valg, hvis man vil ramme rent ind i publikums lattermuskler. Men det er den slags satsninger, der typisk udspringer af parløbet mellem Bier og Jensen.
I udgangspunktet er det Susanne Biers fortjeneste, ifølge Anders Thomas Jensen. Hun tør nogle ting, han aldrig selv ville turde. Som at lade en væsentlig karakter i ’Elsker dig for evigt’ blive kørt over og ende i rullestol.
Anders Thomas Jensen: »Jeg har lært meget af Susannes mod. Da hun sagde: »Han bliver kørt over og kommer i rullestol«, tænkte jeg, at det var en ting, man bare ikke gør i en film. Hvordan skulle vi få folk til at sluge det?«.
Susanne Bier får fornem verdenspremiereSusanne Bier: »Men det var jo et eksempel på det moment, vi alle har. Det øjeblik, hvor hele livet ændrer sig. Hvis han var blevet i sin bil i stedet for at stå ud og gå det ene, afgørende skridt, så var alt blevet anderledes. Ét skridt ændrer et helt liv«.
Også i forbindelse med ’Den skaldede frisør’ er der truffet valg på baggrund af diskussioner. For eksempel var Susanne Biers idé om at lade Pierce Brosnan spille den mandlige hovedrolle i filmen en udfordring for manuskriptforfatteren.
Anders Thomas Jensen: »Han fungerer jo enormt godt i den rolle. Men det ville jeg aldrig have turdet tro på selv. Jeg tør ikke sådan nogle ting og er tit meget mere konform. Susanne siger: »Det kan man sagtens«. Hun kan se ting, jeg ikke altid kan, og er virkelig god til at caste. Og det er meget hende, der bestemmer, hvem der skal spille rollerne. Hun nævner nogle muligheder for mig, men jeg er altid spændt på, hvem der ender i filmen«.
Overrasket Brosnan
Da Pierce Brosnan blev præsenteret for oplægget til ’Den skaldede frisør’, havde han set én film af makkerparret Bier og Jensen. Det var ’Brødre’, som afgjort ikke er en komedie. Hans forbavselse over ideen til ’Den skaldede frisør’ var da også til at høre over telefonen, da han og Susanne Bier talte sammen:
Susanne Bier: »Han var sådan lidt ... »Undskyld, men ... a romantic comedy?«. Han kunne slet ikke se forbindelsen. Men han syntes, at manuskriptet var skønt, og han har haft en kone, der døde af cancer, og kunne identificere sig både med Trine Dyrholms karakter Ida og med selv at skulle spille en mand, der har mistet sin kone«.
En umiddelbar forbløffelse over anslaget til ’Den skaldede frisør’ er Pierce Brosnan måske ikke helt ene om.
I ’Den skaldede frisør’ er udsigten mildest talt anderledes end i det seneste samarbejde, den intenst dramatiske oscarvinder ’Hævnen’. Nu står den på citronbugnende træer i et idyllisk Italien.
Her er Pierce Brosnan inkarnationen af drømmen om en velklædt og meget nydelig gentleman, der fra begyndelsen af filmen får Idas utro ægtemand i skikkelse af Kim Bodnia til at ligne en tragisk, overvægtig parcelhusdansker – med udestue – og uden nogen form for situationsfornemmelse.
Romance med bund i
Men så er det, at man uden at røbe for meget og også uden at komme nærmere ind på de mange medvirkende birolleskuespilleres humoristiske fortrædeligheder må konstatere, at ’Den skaldede frisør’ ikke blot er ren komedie.
Der er en grænse for morskaben og en bund i fortællingen, og sådan har både Anders Thomas Jensen og Susanne Bier tidligt tænkt sig den.
At Ida i filmen har cancer, er til dels inspireret af Susanne Biers mors håbefulde og rolige håndtering af et kræftforløb. Og Ida fremstår som et fuldt udfoldet, uneurotisk menneske i ’Den skaldede frisør’.
Susanne Bier: »Canceren er jo ikke det humoristiske omdrejningspunkt i filmen. Den er en medspiller i fortællingen. Jeg tror ikke, nogen af os havde lyst til at lave en konventionel romantisk komedie. Vi ville gerne tillade os den uhæmmede romantik, men samtidig berøre emnet cancer og lave noget, hvor man kan engagere sig og føle noget for personen«.
Slutningen gav sig selv
Med ’Den skaldede frisør’ var Bier og Jensen for én gangs skyld ikke i tvivl om, hvordan en fælles film skulle slutte. Det plejer at være et stridspunkt, men denne gang gav slutningen næsten sig selv.
Men det betyder ikke, at parret med »det kreative familieskab«, som Susanne Bier siger, har undgået de sædvanlige skærmydsler undervejs.
Overordnet er arbejdsfordelingen mellem dem, at Anders Thomas Jensen skriver noget, som han viser til Susanne Bier, der ofte kommer med ændringsforslag.
Anders Thomas Jensen: »Vi har nogle faste ritualer. Der er altid et tidspunkt, hvor Susanne begynder at græde og vi bliver uvenner, og jeg siger til hende, at så er der ikke mere at tale om. »Så er der bare ingen film«, siger jeg. Og går min vej«.
Susanne Bier: »De store og vigtige ting er vi meget enige om. Det er latterlige bagateller, vi kan blive uenige om. Men det kan også være stimulerende«.
Anders Thomas Jensen: »Jeg har tendens til at blive rigtig pigefornærmet. Til at true med at lukke det hele ned og smide alt ud«.
Susanne Bier: »Samtidig er det Thomas, som har en særlig originalitet. Som kan tage tingene mærkelige steder hen. Og sommetider bliver irriteret, hvis noget bliver for forudsigeligt«.
Anders Thomas Jensen: »Ja, det kan jeg godt blive sur over. Men vi har en respekt for hinanden. Jeg arbejder sammen med mange andre instruktører, og det er noget helt specielt med Susanne. Der er en frihed i samarbejdet, og så er der selvfølgelig den særlige måde, hvorpå hun tager historien og lander den, så vi havner nogle steder, hvor vi ellers aldrig ville nå hen. Ingen af os kunne have lavet de film uden den anden«.
Susanne Bier: »Og jeg synes faktisk, det er fint at få kritik undervejs. Man får nogle gratis kreative input. Du skal bare ikke sige, at du ikke kan lide den mad, jeg laver«.
Anders Thomas Jensen: »Nej. Jeg ved det godt. Jeg kan bedre sige, at du har lavet en dårlig film. Siger jeg noget om din baba ganoush, bliver du virkelig sur!«.
fortsæt med at læse
