I frugtplantagen i Amalfibugten ved Sorrento vokser der citroner på de gamle appelsintræer.
At man således kan pode det sure på det søde, er samtidig ambitionen i Susanne Bier og Anders Thomas Jensens historie om ’Den skaldede frisør’. En romantisk komedie med et tvist af limone.
Susanne Bier kan som ingen andre i Danmark presse en fortælling, så følelserne rammer næsten skamløst i plet. Anders Thomas Jensens sorte, syrlige humor er i virkeligheden ikke særlig naturlig for en romantisk komedie, men måske kan de to ingredienser og temperamenter tilsammen skabe noget nyt i det folkelige genrelandskab?
Syrlige komediescener
Kombinationen af det sure med det søde i en romantisk komedie med en kræftsyg hovedperson er ikke uproblematisk, og indimellem kniber det med at finde og holde balancen.
Susanne Bier får fornem verdenspremiere
Men overordnet lykkes det faktisk at ramme en stil, hvor især mange af de syrlige komediescener går rent hjem. Men der er endog meget langt fra Pierce Brosnans elegante verdensmandscharme til Kim Bodnias bøffel af en dansk håndværker, der uden at overbelaste tænkehatten ankommer til sin datters bryllup med sin bimboelskerinde på slæb.
Villaen og frugtplantagen og den smukke by er italiensk lækre og filmet med et tredobbelt turistfilter, som kan få enhver bleg nordbo til at pakken kufferten pronto.
Til disse gudeskønne omgivelser, hvor det unge par Patrick og Astrid skal giftes, ankommer bryllupsgæsterne fra Danmark i blandet flok. Villaen er ejet af gommens far, Philip. Engelsk enkemand og ejer af en blomstrende virksomhed, som importerer frugt og grønt til Danmark. Både søde appelsiner, sure citroner og krumme agurker fra Rumænien.
Kemo og utroskab
Baggrunden for brylluppet i de smaskhamrende romantiske rammer viser sig hurtigt at være mindre end idyllisk.
Det unge par ser så yndige ud, men der er et eller andet, der knirker – eller rettere ikke knirker – i det unge pars dobbeltseng.
Brudens mor, Ida, er for kort tid siden blevet opereret for brystkræft og har fået kemo. Hun er lige blevet færdig med behandlingen. Om hun er rask, vil vise sig i den kommende tid.
Men da Ida kommer hjem fra tjek, griber hun sin mand på fersk gerning i færd med at bolle den unge blondine Thilde fra bogholderiet på lædersofaen i parcelhuset i Herlev.
»Er du ikke til kemo?«, udbryder Leif nærmest fornærmet og forklarer sig med, at det med sygdommen jo også har været hårdt for ham.
Anders Thomas Jensens blik for sit eget køns mindre charmerende sider, fornægter sig ikke!
Så det er med parykken løst på hovedet, at Ida begiver sig alene til Italien.
Den engelske verdensmand og den danske parcelhusvirkelighed støder bogstaveligt talt sammen i lufthavnen, da Ida bakker sin lille gule potte ind i Philips luksusbil.
Philip er ikke blind for det paradoksale i en skaldet frisør. Anders Thomas Jensen har slået til. Forestillingen kan begynde for alvor.
Dyrholms fortjeneste
At lave en komedie med en kræftsyg hovedperson er et sats. Satsningen lykkes af to grunde.
For det første giver det den ellers noget luftige fortælling om amoriner og citroner en helt nødvendig følelsesmæssig forankring.
For det andet bliver Ida spillet af Trine Dyrholm, og for at sige det ligeud, så er det hendes fortjeneste, at ’Den skaldede frisør’ kommer tørskoet i land. Med naturlig autoritet skaber hun filmens eneste virkelig udfoldede figur.
Pierce Brosnan taler dansk i Susanne Biers nye filmIda bærer sin angst og sin kræftsygdom med rørende værdighed. Hun er troskyldig, grænsende til det naive, og veltrænet i ydmyghed, men har til gengæld empatien og hjertets klogskab på sin side.
Både da hun skal trøste sin datter, revse Philip for hans hårde arbejdsgivermetoder og opgivende, men ikke uden sarkasme, konstatere, at Leif da vist ikke engang har opdaget, at det ene bryst mangler.
Endimensionale figurer
Trine Dyrholms Ida er en helstøbt og indtagende figur i en film, som ellers giver mest spillerum til endimensionale figurer.
Kim Bodnias vådøjede kødnakke af en malermester, Christiane Schaumburg-Müllers blæste blondine og Paprika Steens seriøst skræmmende dramadronning Benedikte er de rene komediefigurer.
Og stilige Pierce Brosnan, ja, han skal jo sådan set mest bare være sådan en lækker-nydelig mand i blåt tøj, der langsomt får øjnene op for Idas kvaliteter. I rollerne som det søde unge par gør Molly Blixt Egelind med det fine, sårbare ansigt stærkt indtryk og virker noget mere tilpas i sin rolle end Sebastian Jessen.
På kanten af det skamløse
Citroner og citrongul bruges som filmens gule tråd. Citronerne triller og ruller. Idas bil er citrongul, og Philip sidder sur på sit kontor foran et fotografi af citroner.
»Jeg begyndte med citroner«, forklarer han om sin karriere.
Samspillet mellem de gule citroner og det azurblå Italien giver ’Den skaldede frisør’ et lækkert look filmet af Morten Søborg. Og igen: Lige på kanten af det skamløse!
Susanne Bier og Anders Thomas Jensen har tilsyneladende stillet sig selv opgaven: at lave et hit af en romantisk komedie, men med et skvæt syre.
Pierce Brosnans tilstedeværelse vil få alle til at tænke ’Mamma Mia!’ snarere end James Bond.
Bier om Biennale-plads: »Der er ikke noget mere magisk end Venedig«Helt forkert vil det ikke være, men med Idas skaldede hoved og opererede bryst får filmen en funktion, som giver den en ekstra dimension. Det er faktisk et vigtigt initiativ at overskride berøringsangsten over for kræftsygdom i lige netop en film af denne type.
Det er al ære værd. Og dramatisk giver det pote. Så måske er det i virkeligheden også her på kanten af det skamløse?
Skønt overskud
’Den skaldede frisør’ er ikke ubetinget knirkefri fra start til slut, men mange charmerende og syrlig-sjove scener afvikles effektivt og fornøjeligt, og en tur til Italien er altid et velkomment afbræk fra de nordiske gråzoner.
På en måde er det alt for meget alt sammen med de knaldgule, sure citroner og et Italien, der kan spises med ske, men Susanne Bier har lavet sin film med et ret skønt kalkulerende overskud.
Men nu må det altså snart være nok med danske film, der bruger en familiefest som ramme!
fortsæt med at læse
