Som den eneste af sin slags i Danmark er kortfilmfestivalen Odense Internationale Film Festival (OFF) kommet i det fine selskab af internationale filmfestivaler, som er Oscar-kvalificerende.
Det betyder, at de 88 film på årets festival får nemmere ved at blive synliggjort over for den mest prestigefulde del af filmverdenen. For vinderne af hovedkonkurrencen og den danske konkurrence får nemlig sendt deres film direkte til Oscar-akademiet.




























