.jpg)
.jpg)
I en fantasiens absurde konkurrence om, hvilke dele af kroppen mennesket udmærket kunne undvære, må jomfruhinden stå højt på listen.
Denne her slimhinderand hos kvinden har ingen dokumenteret anatomisk betydning, men er til gengæld gennem tiderne og også i dag blevet tillagt en kulturel betydning, den i virkeligheden slet ikke kan bære.
Mødommen brister faktisk for ingenting og slet ikke blot ved samleje, som instruktøren Sophie Haller minder om i sin visuelt eksperimenterende og opmuntrende kortfilm 'History of Virginity'.
LÆS OGSÅ Dansk filmfestival kommer i fornemt Oscar-selskab
Den schweiziske kortfilm har i den forløbne uge været i hovedkonkurrence på Odense Internationale Film Festival (OFF) med sin collageagtige tegnestil, sin nøgterne udtale af lærdom om hymen og sit tydelige budskab: Til alle tider har kulturer og religioner brugt jomfruhinden som imaginært, men dog effektivt instrument i forsøg på at kontrollere og undertrykke pigers og kvinders seksualitet.
Er stoffet bekendt viden, så er udtrykket ikke desto mindre overraskende.
Sophie Hallers miks af flabede, spraglede kommenterende vignetter og fysiognomi så korrekt tegnet som kroppe på plancher til undervisningsbrug i biologitimer er personlig og livlig.
Nye medier
Og så er noget af det vilde ved 'History of Virginity', at værket kun varer seks minutter, og at det er lige tilpas.
Med sin medrivende staccatofortælling, sin stramme dramaturgi og sin inspirerende politiske tone er 'History of Virginity' en af Odenses festivalfilm, der elegant eliminerer eventuelle forestillinger om, at kortfilm er sådan noget gammeldags, elitært og svært noget, det kræver både en højere uddannelse og for meget tid at se.
'History of Virginity’' kunne komme i omløb på Facebook, blive sendt fra mobil til mobil, være indholdsrigt mellemlæg mellem tv-udsendelser, løbe over skærme på metrostationer eller blive opsnappet af en medievirksomhed, hvor distribution af kunst og kultur er en øjesten.
Dansk kortfilm er udtaget til Oscar-slutspurtLigesom man allerede via nogle aviser og også Politiken i et vist omfang kan høre eksempler fra nye musikudgivelser og se trailers til langfilm, kommer kortfilmen sandsynligvis i fremtiden til at være et tilbud i flere medier.
»Det er et felt, hvor filmene venter på, at nogle griber chancen for at distribuere dem og dermed have indflydelse på udbuddet«, siger instruktøren Kathrine Windfeld, som i år er programchef på kortfilmfestivalen i Odense:
»Som publikum kan man blive helt opløftet over at få fortalt en god historie på en halv time eller mindre. Længden er et stærkt kort for kortfilmen at have, når tid er så kostbar en størrelse«.
Ekko har fat i noget
Som Kathrine Windfeld, der har instrueret bl.a. 'Forbrydelsen', 'Broen' og 'Rita', påpeger, er det danske filmmagasin Ekko et eksempel på, hvordan et medie kan bruge kortfilmsgenren.
Ekko har på sin hjemmeside en såkaldt 'shortlist', hvorigennem man kan se og som publikum bedømme kortfilm.
Hver uge omregnes bedømmelserne til en popularitetsliste på Ekko. Bladets shortlist er på kort tid blevet et fænomen blandt filminteresserede.
Eller som festivalleder for OFF, Birgitte Weinberger, siger det:
»Her i Odense har vi vidst det længe: Der er virkelig en opblomstring på vej for kortfilm. Interessen og respekten for kortfilm er stigende«.
Odense internationale Film Festival så omvendt for nogle år siden ud til at være på retur. Det har i dén grad ændret sig til det bedre for festivalen.
I takt med væksten i den årlige, dokumentariske, københavnske festival CPH:Dox valgte festivalen i Odense klogt at justere på sin profil. Før var der fokus på både dokumentar og kortfilm på Fyn.
Nu er festivalen en renlivet kortfilmsfest, og sidste år lykkedes det så for den at blive Oscar-kvalificerende – som den eneste danske filmfestival.
Er stadigvæk »fast i kødet«
I år er det første år, at omdømmet som Oscar-kvalificerende slår igennem i Odense.
Op imod 1.000 flere film tilmeldte sig festivalen i år. Der er rift om at deltage og vinde den internationale hovedkonkurrence og den danske konkurrence i Odense.
Vinderfilmene inden for de to kategorier går direkte videre til akademiet bag Oscar-nomineringerne og får meget lettere adgang til at komme i betragtning til en nominering end kortfilm, der måtte deltage på andre festivaler i Danmark.
For nogle år siden kunne OFF godt se noget klemt ud.
I dag er den både Danmarks ældste filmfestival, 38 år, og stadig »fast i kødet«, som Birgitte Weinberger siger det.
Blandt andet takket være Den Danske Filmskole og andre filmuddannelser i Danmark har kortfilm generelt et højt niveau herhjemme, og der har da også adskillige gange været danske film blandt de nominerede værker i kortfilmkategorien.
Køn og kvinder i filmkunsten
Et enkelt dansk værk har i år været i hovedkonkurrence i Odense.
Nemlig Kira Richards Hansens 13 minutter lange 'Damn Girl' eller 'Fucking tøs', som den hedder på dansk.
Hovedpersonen er en 12-årig pige, der indeni slås med sin identitet som pige modsat dreng.
Eksperter: Dansk filmtaktik er som skræddersyet til OscarEt tema i Odense i år har været køn og kvinder i filmkunsten, og uden at hælde konklusioner i halsen på publikum beskæftiger Kira Richards Hansen sig med forventninger til pigekøn i sin film.
Udtrykket er sanseligt, skuespillet er helt igennem troværdigt, og historien om pigen, der befinder sig bedst blandt drenge uden at tiltrækkes af dem seksuelt, sitrer af liv og spænding hele vejen igennem.
'Damn Girl' viser, at man sagtens kan formidle et både stort og svært emne kort, rummeligt og smukt.
Passende 24 minutter
Naturligvis er ikke alt kort lige godt i Odense.
Alene i konkurrenceprogrammet ses eksempler på teatralske opsætninger af finsk situationskomedie, der ikke giver uvidende bedre forstand på, hvornår finsk humor er sjov.
Der er også eksempler på, at kortfilm kan være alt for lange, hvor korte de så end kalder sig. Ligesom nogle historier stritter med deres budskab, så man kender miseren efter at have set de første 30 sekunder.
Det gælder ikke for Muriel d'Asembourgs rimeligt velspillede 'Good Night', hvori et par teenagepiger klæder sig ud, som om de er nogle år ældre, går i byen og begiver sig ud i en flirten med deres egen og nogle mænds seksualitet.
Venedig, dag 3: Von Trier puster liv i Bergman-dokumentarLegen bliver alvor. Uskyld er et begreb med mange nuancer, og det er ikke uden risiko at ønske sig at blive set og kysset.
Det er nogle af de tanker, som melder sig, mens pigerne er i byen, og filmens handling udvikler sig overraskende. 'Good Night' varer passende 24 minutter.
Spændingsfeltet
Med en spilletid på 30 minutter rammer den polske kortthriller 'Moderen' med originaltitlen 'Matka' akkurat grænsen for, hvor lang en kortfilm må være for at deltage i konkurrencen.
For lang er denne her psykologiske spændingsfilm nu ikke, for fra selve plottet til skuespillet er der tale om en eminent fortalt sag, der tillader sig at indeholde adskillige dilemmaer.
Moren i filmen er en succesrig, men skandaleramt politiker, der vil gøre – næsten – hvad som helst for sin karriere.
Hendes søn er stofbruger og har tilbragt en skæbnesvanger stund sammen med en ung pige, han påstår, han ikke kendte særlig godt.
I begyndelsen af 'Moderen' ligger den unge pige død og forslået på badeværelset. Hvad er der sket? Skal moren redde sin karriere og sin søn, eller skal hun gå efter sandhed og ærlighed?
Er der ikke noget principielt nyt i historien, så er der alligevel tale om en både ambitiøs og vellykket film, der eksemplificerer, hvad den gode kortfilm også kan: Fortælle en faktisk temmelig indviklet beretning med en væsentlig morale uden at virke hverken forvirrende eller fordømmende.
Skal kortfilmen for alvor have et gennembrud, gør det vist ingenting, at flere instruktører arbejder så bevidst inden for spændingsfeltet.
fortsæt med at læse
