Vi var et sted omkring Vejle, da telefonen ringede. »Nu er føllet født«, rapporterede en ophidset mandestemme i den anden ende. Den glade nyhed for gennem den lille Opel Astra som en løbeild fra forsæde til bagsæde og tilbage igen. Fotografen stirrede måbende på mig. Jeg stirrede ditto tilbage. Vi var på udebane. Men føllet var altså født. Og det var ikke et hvilket som helst føl, kunne vi forstå, men et føl med vinderblod i årene. »Hva’ siger du? Det er Taroks tipoldebarns søster. Javel ja«, sagde pr-damen i telefonen og notede familierelationen på sin blok. Det nyfødte føl skal spille Tarok som lille på det store lærred, ligesom der i en slags ’X Factor’ for heste har været søgt med lys og lygte efter en rød hest på seks år med karisma, ro og styrke, der kan spille Tarok som voksen. Emotionelt emne Tidligere denne uge var den samlede danske verdenspresse så inviteret ud på en pløjemark for at møde hesten, der skal spille danmarkshistoriens mest berømte hest i den kommende, stort opsatte spillefilm om selv samme. Nemlig hesten, de kaldte Tarok (1972-1981). Vinderhesten, der løb med sejren i 111 af 156 løb, altså en sejrsprocent på over 70 procent. Tarok, der bragte travsporten ind i stuerne hos hr. og fru Danmark og blev folkeeje. Tarok, der i årevis fik fanbreve fra hele landet hver eneste dag. Hesten, danskerne var på fornavn med. Hesteidolverdenen er en spøjs tilstand at stikke næsen i, når man selv er helt udenforstående. Alene på redaktionen er reaktionerne mange og følelsesladede, når talen falder på Tarok. »Jeg græd i en uge, da han døde«, siger en. »En af vores største sportsstjerner overhovedet«, siger en anden med seriøs mine.
LÆS OGSÅ Legendariske Tarok traver igen i ny Bjarup Riis-film
Også i min omgangskreds er følelserne store, når jeg spørger til Tarok. Jeg husker ham ikke selv. Travsport, eller i det hele taget sport, var ikke noget, man dyrkede i mit barndomshjem, og jeg begyndte at føle, at jeg var gået glip af noget. Omkring mig var folk nemlig overraskende emotionelle, når jeg nævnte Tarok.
»Min mormor havde en plakat af hesten, sømmet op på blomstret tapet med tegnestifter i den pæne stue. Hun græd, da den døde«, fortæller en.
»Jeg kan tydeligt huske at se den løbe. Med et øre den ene vej og et den anden vej. Den var klog og ville sateme ikke have, at de andre kom og overhalede den«, menneskeliggør en anden.
Voksne mennesker med fugtige øjenkroge, når talen falder på denne helt særlige hest. Tarok.
Platter, plakater og puslespil
Det kan være lidt svært at sætte sig ind i, når man ikke selv var en del af den hysteriske heltedyrkelse af Tarok, der fandt sted. Men der var altså en periode i danmarkshistorien i slutningen af 1970’erne, hvor Radioavisen gerne åbnede med nyt fra dagens Tarok-løb – og SÅ gik over til mindre væsentlige historier om oliepriser, købekraft og betalingsbalanceunderskud.
Hvor folk fra hele landet valfartede til travbaner for at se ’Dannebrog på fire ben’, som Tarok blev kaldt i Sverige. Hvor små børn klæbede idolplakater af en travhest op over køjesengen og samlede Tarok-puslespil under keramiklampen. Hvor Den Kongelige Porcelænsfabrik satte en Tarok-platte i produktion som samlerobjekt.
Det var også en tid, hvor Danmark ikke ellers markerede sig sportsligt på den internationale scene. Nok var dansk travsport en professionel sport, men den var præget af den økonomiske krise. Samtidig gjorde den pressede økonomi, at folket savnede en succeshistorie, en usandsynlig vinder. Den vinder blev travhesten Tarok, en ikke særlig fin hest, født i en amatørstald.
For Tarok er også en historie om en lille grim ælling, der vokser op og bliver en smuk travhest, der vinder det halve kongerige. Det er den historie, som producent Regner Grasten i samspil med instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis er faldet for.
Pressen samlet
Store film om dyr er ellers ikke nogen let genre. Tænk på ’Lassie’, ’Babe – den kække gris’, ’Benji’, ’Flipper’ eller ’Free Willy’ ... Men fokus vil i filmatiseringen af Taroks liv meget handle om familien bag hesten. Derfor bliver pressemødet for ’Tarok’ også holdt på familien Laursens tidligere ejendom Hagenshøj ved Skive.
Vi begynder at nærme os. En lang snoet vej gennem marker og bakker med en skøn udsigt ud over fjorden åbenbarer sig. Der ligger det hus, hvor Taroks ’far’ og ’mor’ boede. Karl og Elisabeth Laursen ligger faktisk begravet her sammen med deres elskede Tarok.
Idyllen bliver brudt af to tv-hold, der går rundt og stiller op og skal sende live. Om lidt bliver den store hovedrolleindehaver afsløret for pressen. Den hest, der skal spille Tarok i filmen. Eller rettere sagt: de heste. For Tarok er så stor, at der skal hele fire heste til at indspille filmen.
Til casting på dansk storfilm: 11-årige Oliver vil være skuespiller »Børn og dyr er jo det vanskeligste, man kan arbejde med. Og i denne film er der begge dele«, griner pr-damen fra forsædet. En del af filmens optagelser skal finde sted her, hvor familien Laursen boede dengang i Tarok-tiden.
