I lufthavnen i Frankfurt sidder en lille ældre dame i bløde fodformede støvler og grøn vindjakke og hoster.
Det er fredag eftermiddag, og hun har netop tilbagelagt strækningen fra São Paulo i Brasilien på penicillin og skal videre med et fly til Zagreb. Her skal hun overvære en enkelt af optagelserne til en film om den del af hendes liv, der sluttede for 45 år siden, da liget af Eik Skaløe blev fundet i ørkenen på grænsen mellem Indien og Pakistan.




























