Martin Freeman har om nogen brite perfektioneret rollen som den almindelige mand.

Ham, der arbejder på kontoret og længes efter den smukke receptionist. Den stilfærdige stuntmand, den fornuftige dr. Watson, der holder den flyvske Sherlock Holmes på plads. Og den pæne hobbit, der egentlig helst ville blive i det runde hus i Bag End.

Men i anden del af Peter Jacksons udlægning af J.R.R. Tolkiens ’Hobbitten’ kommer vi til at se en helt anden side af både Martin Freeman og dermed Bilbo Baggins.

LÆS OGSÅ Storslået Hobbitten-toer er ren og skær Wagner

Det lover den britiske skuespiller, som Politiken har mødt forud for premieren på ’Hobbitten: Smaugs ødemark’, der allerede nu tegner til at følge efter, hvor Peter Jackson slap den forrige Tolkien-film: direkte i toppen af billetsælgerlisterne.

Filmen er midten af en tredelt sandwich bygget over bogen, der i Hollywood-terminologi er en slags prequel til ’Ringenes Herre’ og fortæller historien om, hvordan den farlige ring endte hos hobbitten Bilbo Baggins, der efterlod den og dermed ansvaret for at redde verden til sin nevø Frodo.

»Den her gang ser vi Bilbo som en mere afrundet person. Der er meget mere action i handlingen, og han er nødt til handle for at redde sit eget og sine venners liv. Han er ikke længere en maskot, man lige klapper på hovedet. Han viser sig at være uundværlig i den her film. Han afkræver mere respekt«, siger Martin Freeman.

Da Politiken møder ham, er de tre film ved at være færdige. Der mangler kun »ganske lidt stemmearbejde«, og så er det enden på tre års optagelser og tre film.

Kedelig ventetid
Og selv om man har titelrollen og er international filmstjerne, kan der faktisk være kedelige dage, når man hænger på den samme rolle så mange måneder i træk, erkender Martin Freeman.

SE OGSÅ

»Jo. Nogle gange er arbejde jo bare arbejde, selv om man har det mest fantastiske job i verden. Man er træt, og der er meget ventetid, og nogle gange er det bare fucking kedeligt. Og så handler det om at lade sig selv have sådan en dag. For næste dag er det sjovt igen. Det er jo en god film, og man arbejder sammen med masser af søde mennesker«, siger han.

Og så handler det selvfølgelig også om at bevare perspektivet.

»Altså alle de, der arbejder med Peter Jackson, ved jo godt, at det her er et fedt job. Selv på en dårlig dag er det fedt. Og jeg skal jo ikke brokke mig. Jeg er jo hverken sendt til fronten i Irak eller ned i en kulmine«, siger han.

Jordforbindelsen beholder han blandt andet ved at have en »realistisk forventning« til, hvad folk mener om ham som skuespiller – og at holde en naturlig afstand til anmeldelser.

»Jeg tænker, at de fleste mennesker, som ikke bryder sig om mig, nok bare ignorerer en. Det er jo de færreste, der alligevel går op til en skuespiller og siger: Jeg hader dit arbejde. Så man hører jo nok mere ros på den måde«.

Af den grund har Martin Freeman lært sig ikke at læse anmeldelser overhovedet.

Jacksons mystiske hjerne

»Jeg er som de fleste i min profession en følsom sjæl. Jeg kan læse ti gode anmeldelser og tænke, at det er en omgang bullshit. Men hvis jeg læser bare én dårlig, så tænker jeg straks, at de nok har ret i noget af det, de siger. Derfor er det sundest at holde alle slags anmeldelser ud i strakt arm fra kroppen. Hvis man tror på Himlen – i form af de gode anmeldelser – så er man jo også nødt til at tro på Helvede«.

LÆS OGSÅ Flyrejsende pas på! Smaug er på vingerne

At Martin Freeman overhovedet skulle ende som Bilbo Baggins, kom faktisk lidt bag på ham.

»Folk havde sagt til mig over årene, at jeg ville være en god hobbit. Men jeg anede faktisk ikke helt, hvad de talte om indtil ’Ringenes Herre’-filmene kom ud. Jeg håber, at jeg gør det godt nok, men sandheden er, at hvis man er virkelig hardcore Tolkien-fan, er der ingen, der vil kunne gøre fremstille en lige så god version af personerne som dem, man har i hovedet, når man læser bøgerne«, siger han.

Og det bringer os frem til en lidt mærkelig situation, Martin Freeman sidder i som skuespiller.

»Normalt har man jo altid lidt nervøsitet over, om filmen vil slå an. Men når man arbejder på sådan et projekt her, så ved man automatisk, at folk vil gå ind og se filmen. Man ved selvfølgelig ikke, om de vil kunne lide den. Men man ved, at den vil blive set. Af mange. Det er den magiske blanding af Tolkien og Jackson, der kan levere det«, mener Martin Freeman.

Han fremhæver Peter Jacksons forståelse for både skuespillere og teknikeres arbejde som et at højdepunkterne ved samarbejdet.

»Jackson er en instruktør, der giver en plads til at lege og eksperimentere. Jeg elsker fornemmelsen af at have plads til at udvikle sig. At der er flere måder at spille noget på«, siger Martin Freeman.

»Der er en million måder at spille noget på. Måske er det kun fire af dem, der er gode. Men efter min mening skal man så prøve alle de fire af, og det var der plads til«.

Men selv efter det tætte samarbejde, der har strakt sig over tre år, er han mystificeret over en ting. Og det er, hvordan Peter Jacksons hjerne fungerer.

»Han er overalt. Hvordan han holder styr på alt, det kommer jeg nok aldrig helt til at fatte. Og da slet ikke, hvordan han gør det uden at få et nervøst sammenbrud. Hvordan han holder styr på tre enorme film i sit hoved på den måde – det er helt utroligt«.