Alt det med jul har ikke optaget Vinca Wiedemann meget i den seneste uge.
En stor del af hendes dage er gået med at blive interviewet til forskellige medier, siden det onsdag blev offentliggjort, at hun 1. marts 2014 overtager stillingen som rektor for Den Danske Filmskole efter Poul Nesgaard, der har siddet i jobbet i 21 år.
Den store interesse for skolens nye leder hænger entydigt sammen med, at Den Danske Filmskole er en af de væsentligste uddannende kulturinstitioner herhjemme.
LÆS OGSÅ Bier, Boe og Vinterberg hylder valget af ny Filmskole-rektor
Vinca Wiedemann ser da heller ikke spor chokeret ud, da jeg denne lørdag formiddag over en velkommen brunch siger til hende, at udnævnelsen af rektoren i den kulturjournalistiske verden er cirka lige så stor en nyhed, som når en ny kulturminister kommer til.
Med det på plads og kaffen bestilt – sort med varm mælk ved siden af til Vinca Wiedemann – blinker det muntert i hendes brune øjne ved tanke på en bestemt oplevelse under den seneste uges mange interview:
»Et af de irriterende spørgsmål, jeg har fået, er, om jeg nu også tror, jeg kan klare opgaven. Fordi den jo må være meget overvældende og stor, som en journalist sagde til mig. Sådan et spørgsmål ville man aldrig stille til en mand. Da hun så sagde, at det må være en ordentlig mundfuld at skulle være rektor, svarede jeg, at jeg kan godt lide store mundfulde«.
Von Trier som alternativ
Med Vinca Wiedemann får filmskolen en rektor, der har tre årtiers vidtfavnende arbejdserfaring inden for den danske filmbranche.
Reaktionerne på Kulturministeriets udnævnelse af hende har været positive hele vejen rundt i miljøet fra producenter til instruktører, manuskriptforfattere og filmredaktører.
Havde Vinca Wiedemann ikke fået jobbet, var hendes verden nu ikke brudt sammen.
LÆS ARTIKEL
Afgående filmrektor »bøjer sig i støvet« for sin afløserSiden 2007 har hun haft selvstændig virksomhed som manuskriptkonsulent, producer, skribent m.m. Pernille Fischer Christensen, Lars von Trier, Susanne Bier, Thomas Vinterberg og søsteren Kathrine Wiedemann er blot nogle af de mange danske instruktører, hun har arbejdet sammen med, mens hun har været freelancer.
Pernille Fischer Christensen er en af de instruktører, hun har haft et tæt samarbejde med siden dennes prisvindende debutfilm, ’En soap’.
Og som Vinca Wiedemann siger, mens vi skal til at tage hul på farvestrålende salater og pocheret æg:
»Alternativet havde været, at jeg havde skullet sidde og skrive sammen med Lars von Trier. Og det ville jo ikke have været slemt, vel?«
Skår i avisfortællingen
Vi sidder ved et vindue på Café Europa på Amagertorv. En af Københavns mest centrale og turistbesøgte cafeer.
Uanset at maden er god, og salaten med avocado, grapefrugtbidder samt helt perfekte, bristefærdige blåbær er den rene, friske hjernestimulering, er Europa sådan et lidt historieløst sted at vælge at blive interviewet.
Hvilket piner Vinca Wiedemanns forfængelighed. Men opmuntrer hendes selvironi:
»Så. Nu ødelægger jeg allerede mit brand. Du er altså nødt til at skrive, at vi skulle have været på Manfreds i Jægersborggade, hvis ikke de var holdt op med at lave brunch. Når du skal skrive, er spisestedet jo en del af fortællingen, ikke? Det skulle have været et mere sjovt og smart sted. Nå. Men Europa laver skidegod brunch«.
Fortælling er et nøgleord for Vinca Wiedemann. Det fremgår, mens hun begejstret taler om aktuelt ret smarte amerikanske tv-serier, der kan gå i dybden og kan udvikle karakterer på en anden måde end spillefilm, men i øvrigt ikke helt konkret kan inspirere den kommende rektors arbejde ret meget.
»Tv-serien kan jo være død, når folk er færdige med deres uddannelse på Filmskolen«, som hun siger, inden hun uddyber, at Filmskolen nødvendigvis skal undervise i nogle mere grundlæggende størrelser.
Ikke bare tidsfordriv
Fortællingens betydning er også med i argumentationen, når 54-årige Vinca Wiedemann svarer på, hvorfor netop hun er kvalificeret til at være rektor:
»På den ene side har jeg rigtig stor erfaring i at arbejde med filmprojekter og ved meget om, hvad der foregår, når man skal udvikle en film. På den anden side interesserer jeg mig meget for alt det, der rækker ud over den enkelte film. Som hvor filmen bevæger sig hen som fortælling, og hvad vi kan gøre for, at den bevæger sig et spændende sted hen«.
Har du en forestilling om, hvad det spændende sted kunne være?
»Nej. Men jeg har helt bestemt forestillinger om, hvor jeg gerne vil have, den bevæger sig hen. På det overordnede plan«, svarer Vinca Wiedemann og summerer op, hvordan historier fortalt i levende billeder tiltaler nutidens mennesker, mens mennesket for 100 år siden var optaget af det skrevne ord.
LÆS OGSÅ Filmchef går i utide
Om det er dokumentariske, fiktive, animerede eller interaktive fortællinger, appellerer levende billeder i dag til de fleste. Som medie er film dog stadig i sin vorden, minder Vinca Wiedemann om.
Endnu ved vi slet ikke, hvad film kan. Hun er optaget af, at film ikke bare skal blive et medie til tidsfordriv:
»Jeg vil gerne, at det har en dybde og en lødighed, så det kan være med til at formulere de vigtige dilemmaer i eksistensen. Så vi bliver klogere på livet, får sat spørgsmålstegn ved noget i vores liv og vores samfund og ved noget både i os selv og uden for os selv. Fordi næsten ingen gider læse mere eller se nyheder mere, er det demokratisk set fundamentalt, at filmen får overvejelser om og reflektioner over vores liv«.
Sker det ikke, siger Vinca Wiedemann videre, vil vi få et samfund, hvor beslutninger og overvejelser om bevægelsesretning tages af meget få personer.
Når billedmedier har den betydning, så har du som rektor et enormt ansvar.
»Det job er efter min mening også en af de mest væsentlige ledelsespositioner i det danske kulturmiljø. Også i Det Danske Filminstitut er der positioner, som virkelig er med til at udstikke de her sigtelinjer. Men som filmskole skal vi ruste kommende generationer af filmfolk, så de kan sætte deres dagsorden. Jeg skal ikke udstikke deres retning. Det skal de«.
fortsæt med at læse
