»Vi bliver aldrig klogere, og intet forandrer sig«.
Sådan opsummerer Terence Winter moralen bag sit manuskript til Martin Scorseses nye film ’The Wolf of Wall Street’. Han kunne også have sagt ’Verden vil bedrages’. Eller ’Smil til verden og verden smiler igen’. Også selv om du er fræk som en slagterhund, og dit smil er et ulvesmil!
For alle disse slidte klicheer synes at passe på den amerikanske børsmægler og svindler Jordan Belfort, der nu bliver verdenskendt i Leonardo DiCaprios skikkelse. I 1980’erne og 90’erne tørrede den unge Belfort tusindvis af investeringslystne amerikanere ved at vifte dem forlokkende om næsen med udsigt til hurtige gevinster på aktiemarkedet.
LÆS OGSÅ DiCaprio forsvarer Scorsese: Han laver stadig punkrock
Belforts metoder var ikke så indviklede som de avancerede matematiske investeringsmodeller, der siden har gjort verdensøkonomien tummelumsk og finansmarkedet til en uigennemskuelig abstraktion for almindelige dødelige. Belforts metoder var mere traditionelle, men han havde lært den grundlæggende lektie under et kortvarigt ophold i i de noble investeringshuse på Wall Street.
Lektien, han lærte, var kort og godt, at det gælder om at flytte deres penge over i vores lommer.
Pump and dump
Da aktiemarkedet brast i 1987 og Belfort mistede sit job, begyndte den tidligere tandlægestuderende for sig selv på Long Island.
I diskret afstand fra Wall Street oprettede han i en gammel garage foretagendet med det forræderisk fisefornemme navn Stratton Oakmont og gik i gang. Hans strategi var enkel. De kunder, hans ansatte ringede op, skulle besnakkes, indtil de befandt sig i en buy or die-situation og slap slanterne, i forvisning om at rigdommen bankede på. Det gjorde den også. Altså hjemme hos Jordan Belfort.
Leonardo DiCaprio skyder Cannes i gang med manerMan handlede med uanselige værdipapirer. De småpenge, Wall Street ikke gad bukke sig efter. Til gengæld kunne man så score en provision på 50 procent i en handel. Man lokkede folk til at købe aktier med kunstigt oppustet værdi, hvorpå Belfort og kumpaner solgte deres betragtelige andel og scorede kassen, hvorpå priserne styrtdykkede.
Pump and dump kaldte de metoden, og den og andre kneb var så effektive, at mafiaen sendte folk i praktik hos Stratton Oakmont for at lære innovativt fidusmageri.
Slut med guldkronerne
Jordan Belfort var søn af to bogholdere, og knægten viste sig fra en tidlig alder særdeles gammelsulten efter at komme til fadet. Han var lille af vækst og sent udviklet, men han var lærenem, kvik, initiativrig og kunne fra barnsben sælge sand i Sahara. Alt det gode. I 1987 blev hans idol finanssvindleren Gordon Gekko fra Oliver Stones film ’Wall Street’. Knap så godt.
Og så var den unge mand, som droppede ud af tandlægeskolen, da det gik op for ham, at tandlægerne ikke længere scorede guldkroner i samme grad som tidligere, skruppelløs. Og han elskede at fyre den af og finde al den bekræftelse, man nu kan finde ved at købe sig til status og fornøjelser. Det gjorde han i syv år mere godt og grundigt, end de fleste har fantasi til at forestille sig. Altså lige indtil man har set ’The Wolf of Wall Street’.
Da han var 26 år, tjente Belfort 49 millioner dollar. Det gjorde ham lidt muggen. Havde han bare tjent 3 millioner mere, kunne han jo have blæret sig med at have tjent 1 om ugen.
Jordan Belfort hoppede i kanen med op til 20 luksusludere på en glad aften. Han indtog så mange stoffer, at han ifølge sin egen malende beskrivelse »kunne have bedøvet Guatemala«.
Han købte palæer, jetfly og en helikopter. Til sig selv og trofæhustruen Nadine købte han en yacht på 167 fod. Båden havde tilhørt Coco Chanel, men fik ikke nogen ny ejer efter Jordan Belfort. Han fik den lyse idé at trodse et uvejr i Middelhavet, og båden sank ud for Sardinien, mens Belfort med familie og venner måtte reddes af en redningshelikopter.
Arbejdsmiljøet hos Oakmont Stratton var et kapitel for sig. Trængte man til lidt ekstra i kaffepausen, var der hver eftermiddag prostituerede i kælderen. Pusherne falbød deres varer på firmaets parkeringsplads, og til fredagsbar var dværgkastning midt i den almindelige orgiestemning en populær adspredelse.
FBI på sporet
FBI var imidlertid på sporet. I 1997 fik de skovlen under Belfort. Han kunne have fået 20 års fængsel, men valgte at samarbejde og bruge sit famøse snakketøj til at fortælle alt om alle. Det endte året efter med en dom på 4 år, hvoraf de 26 måneder blev afsonet.
Af de 100 millioner dollar, han skulle tilbagebetale, har ofrene kun set en brøkdel, selv om den resocialiserede og lovlydige Jordan Belfort tjener gode penge som foredragsholder og forfatter og generelt feder den på Manhattan Beach i Californien.
LÆS OGSÅ
Martin Scorsese og manuskriptforfatteren Terence Winter fortæller historien om Jordan Belfort. En røverhistorie fra det virkelige liv. Men det er også en kulturhistorie. For svindleren og lurendrejeren er en højtelsket amerikansk figur.
Fra ’Den store Gatsby’ til ’The Sting’ og ’Catch Me If You Can’. I øjeblikket sværmer det i finanskrisens kølvand med svindlere på lærredet. Efter Alec Baldwins spekulant i Woody Allens ’Blue Jasmine’ og nu ’The Wolf of Wall Street’ kan man om en halv snes dage se Christian Bale lave numre i filmen med titlen, der kunne have været en overskrift til denne artikel, ’American Hustle’.
Et sidste salg
Jordan Belfort var en amerikansk hustler, der også i kulturbutikken har vist sig dygtig til at sælge sin mest tvivlsomme vare. Sig selv. Det begyndte i fængslet, hvor han blev cellekammerat med Chong fra 1970’ernes herostratisk berømte rårygende komikerduo Cheech & Chong. Det var en vel underholdt Chong, der rådede Belfort til at skrive en bog om sin historie.
Målrettet gik Belfort i gang med at læse Tom Wolfes skæbnefortælling ’Forfængelighedens bål’ om Wall Streets uheldige finansfyrste Sherman McCoy.
LÆS OGSÅ Komedieklassens tykke dreng er i topform
Belfort havde måske nok været mindre fornem end Sherman McCoy, men hans livsstil var mere vild og vanvittig end Wolfes fiktion. Belfort aflurede Wolfes stil og teknik og gik i gang. Han fyrede op under sin gamle Gordon Gekko-beundring med ’Forfængelighedens bål’ og kaldte den ikke ueffent ’The Wolf of Wall Street’.
Salget lykkedes. Som en mere charmerende efterkommer af Michael Douglas’ karismatiske filmskurk er Jordan Belfort i Leonardo DiCaprios skikkelse landet i filmens verden. DiCaprio, som nu efter sigende hænger ud med Belfort, mens han bedyrer, at ’The Wolf of Wall Street’ ikke forskønner eller forherliger noget som helst.
Og som Belfort siger: »Hallo, der var i det mindste ikke nogen, der blev dræbt«.
fortsæt med at læse
