Dokumentarist begår dyb film om sin kendte onkel

Poet. Edwin Honig døde i 2011. Hans nevø har skabt en film om et menneske, hvis hjerne legede videre, da hukommelsen var væk.
Poet. Edwin Honig døde i 2011. Hans nevø har skabt en film om et menneske, hvis hjerne legede videre, da hukommelsen var væk.
Lyt til artiklen

Med erindringerne tabt på grund af Alzheimers sygdom sidder digteren og litteraturprofessoren Edwin Honig foran et tv-apparat.

Hans nevø, dokumentaristen Alan Berliner, viser ham et ældre tv-indslag om en veltalende, akademisk digter og litteraturprofessor, der beredvilligt udtaler sig om poesiens storhed.

»Hvem er det?«, spørger Edwin Honig og lytter videre. For så at sige om den yngre udgave af sig selv: »Jeg er ikke imponeret«.

Måske ved han det. Måske ikke. Men den Alzheimerramte onkel i nevøens film om ham har bevaret sin tørre humor, sit usentimenale syn på tilværelsen og også sin evne til at formulere sig vidunderligt poetisk.

Pensionsmodne muskelgutter burde trække stikket

Hvem han var, hvem han har været gift med, at han har to børn, har han gradvist glemt, ligesom erindringerne om alt andet enten er visnet eller gør det i løbet af ’First Cousin Once Removed’.

I fem år tog Alan Berliner sit kamera med på besøg hos onklen, der også var en kær ven og mentor for den nu 57-årige filminstruktør, der siden sin debut i 1993 med ’Intimate Stranger’ har været berømt for sine dybe og personlige dokumentarer.

At glemme at huske

For ’First Cousin Once Removed’ har instruktøren fra New York blandt andet modtaget hovedprisen på dokumentarfilmfestivalen IDFA i Amsterdam. Som sædvanlig for Berliner viser han også denne gang scener, der næsten er for private.

Ville Honig have billiget, at nevøen interviewede hans to sønner, som han aldrig roste, da de var børn og havde brug for det? Uanset svaret er sønnernes relation til deres far uundværlige for filmen og ligner også forklaringen på, at Honig bliver utilpas ved at se billeder af dem og snakke om dem.

Woody Allen hiver endnu en bundcharmerende komedie op af hatten

»The mind can be blank and still be going«, siger han på et af de mange tidspunkter, hvor han muligvis ubevidst formulerer sig poetisk og universelt om, hvordan det er at være menneske uden erindring.

Hos pårørende gør det ondt, at hans hukommelse er borte. Hos den syge selv er der ikke kun sorg over at have mistet erindringerne.

Som han selv siger, har han jo glemt, hvordan det er at huske. Edwin Honig døde i 2011. Hans nevø har skabt en film om et menneske, hvis hjerne legede videre, da hukommelsen var væk.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her