Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
La Biennale di Venezia
Foto: La Biennale di Venezia

Auteur. Lars von Trier var kun virtuelt til stede på pressemødet, i anledning af at 'Nymphomaniac' vises i sin fulde længde.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venedig dag 7: Nu taler Lars von Trier!

Indtil videre ser vi godt nok kun hans mund bevæge sig på en laptop.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det synes at være nært forestående, måske et spørgsmål om timer og dage, før Lars von Trier bryder sit selvpålagte tavshedsløfte over for pressen efter skandalen, der for tre år siden gjorde ham persona non grata i Cannes.

Mandag formiddag mødtes holdet bag ’Nymphomaniac’ på en pressekonference her i Venedig for at tale med især de forsamlede italienske journalister, og Trier, der er notorisk skrækslagen for at rejse, var virtuelt til stede i rummet på en laptopskærm hjemme fra Danmark.

Der sad han så, den frygtindgydende auteur, og når han fik et spørgsmål fra salen, ringede hans hofskuespiller Stellan Skarsgård op til ham på mobiltelefonen og stillede spørgsmålet videre på hviskende svensk, og efter at have konfereret (»Åh okay så ... Skal jeg sige det?«) ringede Skarsgård af efter hvert spørgsmål og svarede, som et medie, der har modtaget et guddommelig syn: »Han sukker bare«. Eller: »Nej, jeg lærte ikke noget om kvinder i processen med ’Nymphomaniac’. Jeg vidste i forvejen alt om kvinder«. Og vi ser Triers mund bevæge sig på den lillebitte skærm, der ikke fylder meget i det enorme lokale på tredje sal i Mussolinis gamle kasinopalads, så det er ganske vist.

Det kom desuden ud, at Lars von Triers næste projekt er en engelsksproget tv-serie, ’The House That Jack Built’, med et internationalt hold af skuespillere. Optagelserne begynder i 2016.

Næsten besøg af Stellan Skarsgård

Vi fik i øvrigt næsten besøg af Stellan Skarsgård her i villaen, hvor jeg bor med tre andre journalister fra uspecificerede verdensdele. Min svenske kollega talte med ham i telefonen, og hvis ikke Skarsgård var rendt galt i en lufthavn et sted i verden, havde han stået her midt i alt vort sammensparede rod gennem godt en uge og holdt sig for sin skuespillernæse. Big Brother-huset har han døbt vores villa, men vi er cirka de mindst filmede personer i denne by i denne tid. Efterhånden – efter otte dages vanrøgt og generel accelererende efterladenhed – er vi også ret ufilmelige.

»Bed ham tage croissanter med, når han kommer«, nåede jeg lige at sige, men ak.

Resten af dette er svært at skrive.

Der er ikke nogen, der er døde eller noget. Verden står endnu. Også Venedig, selv om det faktisk er Rom, der hedder Den Evige Stad.

Men jeg har svigtet. Dagens første, største og mest afgørende aftale med mig selv – at se Fatih Akins tyrkiske konkurrencefilm om det armenske folkemord, ’The Cut’ – randt ud i lidoens sand så sagte. Jeg fik den ikke set.

Men hallo!: Dagens gode nyhed er, at jeg dermed ved, at den vinder Guldbjørnen her på lørdag. Jeg har hele festivalen igennem vidst, at den film, jeg af diverse mere eller mindre gyldige grunde ikke fik set, var den, der ville vinde, og det blev så ’The Cut’. Så den vinder: I læste det her først.

Ikke for det. Alle, jeg har talt med, også dem, der inden festivalen satsede alle de penge, de ikke havde, på, at Fatih Akins epic ville vinde, har været skuffede. Den er konventionel, siger de, savner fokus, siger andre. Tahar Rahim, der spiller manden, der flere år efter massakren opdager, at de to døtre, han troede var blevet dræbt, stadig lever, er altid god – det har han været lige siden et bragende gennembrud som det lysende, nervesitrende centrum i fængselsfilmen ’En profet’.

Tredjegradsforhør hos Al Pacino

Så ja, den vinder – det afgjorde jeg ved ikke at se den. Men den fortjener det tilsyneladende ikke. Personligt har jeg nu heller ikke haft den store fidus til Akin siden ’Mod muren’ for ti år siden. Overfladisk set synes ’The Cut’ i høj grad – bjergformationer, en mands rejse, you name it – at minde om ’Loin des hommes’ (’Far From Men’), David Oelhoffers forrygende intense algeriske western med Viggo Mortensen, som vi så for et par dage siden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvilket minder mig om, at jeg har gøremål. Ikke alene skal jeg møde både Viggo (ja ja, bare roligt, jeg kalder ham Mortensen, når vi ses) og Oelhoffer i eftermiddag, men inden da skal jeg i tredjegradsforhør hos Al Pacino – eller er det omvendt. Og så har jeg en aftale med holdet bag animationsfilmen ’Æsketroldene’. Hvad jeg skal spørge dem om, finder jeg forhåbentlig ud af på cykelturen fra Villa Laguna, hvor Viggo (Mortensen) og jeg skal mødes, og Hotel Excelsior, hvor animationsdrengene huserer. Medmindre det regner – det er svært at tænke på cykel i regnvejr.

I aftes var jeg tæt på at være lykkelig igen. Helt uden for nummer viste festivalen samtlige fire afsnit af HBO’s nye dramaserie ’Olive Kitteridge’, som Frances McDormand producerer og spiller hovedrollen i – som et i sandhed bistert kvindemenneske i en lille amerikansk østkystby. Det er Lisa Chodolenko, der har instrueret, og vi gantedes om kunst, film og, nåja, liv her til morgen. To timer med dét helt vildt morgenduelige hold, så var man ligesom i gang.

Nå, kan ikke lade Al vente forgæves ... Ses.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden