Kigger man efter bidrag fra de skandinaviske lande i hovedkonkurrencen på dette års filmfestival i Berlin, er der usædvanligt og skuffende tomt.
Ikke mindst Danmark har gode traditioner på festivalen, hvor ’En kongelig affære’ eksempelvis vandt to sølvbjørne sidste år. Men når priserne uddeles på lørdag er det helt sikkert, at ingen bjørne ender på hylder i Danmark, Norge eller Sverige. For Norden har ingen film med.




























