Tidligere i år havde du værtsdebut på TV 2 Finans, men stoppede efter et par måneder. Hvad er anderledes denne gang?
»Formatet i ’Godt sagt’ passer meget bedre til mig. Programmet er ikke et klassisk debatprogram, hvor A kommer ind med en dagsorden og kolliderer med B, der har en anden dagsorden, hvorefter det ender i et skænderi. ’Godt sagt’ er mere et program, der er båret af undren. For eksempel undrede Sara Bro sig over, at historien om Monica Lewinsky bliver ved med at fascinere, og Peter Lund Madsen forstod ikke, hvorfor Vesten har været så længe om at gribe ind over for ebola. Selv undrer jeg mig over, hvorfor vi har tabt vores menneskelighed ned i frikadellefarsen i asyldebatten. Men vi søger ikke konflikten, for vi forsøger at forstå og bringe mulige løsninger i spil«.
Er der for lidt fokus på løsninger i debatprogrammer?
»Debatprogrammer kan have en tendens til at køre i grøften med debattører, der står så langt fra hinanden, at de bare står og råber. Vi bilder os ikke ind, at vi kan løse alle verdens problemer. Men programmet har det sigte at være konstruktivt i stedet for destruktivt; at forsøge at forstå i stedet for bare at slå løs. Og så kan man være polemisk og sige: Hvad kan det nytte? Jamen, hvad fanden nytter det andet? Skænderiet. Det nytter endnu mindre«.
