Det første sagsanlæg mod den amerikanske komikstjerne Bill Cosby er landet på hans advokaters bord i kølvandet på en række kvinders påstande om, at de er blevet voldtaget eller seksuelt krænket af Cosby.
En nu 55-årig kvinde har lagt sag an mod den 77-årige skuespiller. Hun anklager ham for at have forgrebet sig på hende i 1974, da de begge var til Playboy-fest i Los Angeles, USA. Sagsøgeren var blot 15 år, da det påståede overgreb fandt sted.


























