Ikke så snart har vi diskuteret, om der bør optræde flere mørke mennesker i dansk film og tv-dramatik, og i givet fald hvordan, før Det Centrale Handicapråd gør opmærksom på, at det ganske rigtigt er på tide at vise Danmark i sin fulde bredde, at udvide normalitetsbegrebet.
Og at det indebærer at vise handikappede – vel at mærke i roller, hvor det konkrete handikap ikke er hovedpointen. For at se dem som mennesker. For at vise et samfund i bredden og dybden.




























