Charlie, er det dig? ... CHARLIE, KAN DU HØRE MIG? Det er underligt, det føles, som om han kan høre mig, men det er også, som om han ikke kan svare. Jeg går lige lidt på opdagelse ... Her er hverken meget plads eller lys. Her er mest rødt, og så den der rolige dunkende lyd fra hans puls.

En hemmelig etage
Mens jeg leder efter en måde at snakke med ham på, kan jeg lige fortælle, hvem Charlie, altså Charlie Kaufman, er – og hvorfor han er så interessant, at jeg efter frokost har orket at rejse mig fra min plads og gå hele turen tilbage til Politikens kantine og hoppe ned i køkkenets affaldskværn – alene i den formodning, at det nok ville være den mest sandsynlige genvej til den amerikanske manuskriptforfatters tanker om sine film.

Kaufman er manden, der har skrevet filmmanuskripter som ’Being John Malkovich’, der handler om, at der på en hemmelig etage, midt imellem 7. og 8., findes en skjult gang ind til skuespilleren John Malkovichs hjerne, hvorfra man kan overtage hans krop og udøve den magt over andre, især kvinder, som den uudgrundelige superstjerne formodes at måtte have.

En ret moralsk fortælling
En anden vidunderlig film fra hans hånd er ’Evigt solskin i et pletfrit sind’, der handler om en mand, der vil have slettet erindringen om ekskæresten, da han opdager, at hun allerede har fået det gjort, men han fortryder så midt i processen og forsøger at redde hendes minde ved at flygte med det ned i barndommen.

I øvrigt en ret moralsk fortælling om parforholdet og at acceptere hinanden med alle de fejl og mangler, man nu engang har. I ’Orkidétyven’ er historien, at en manuskriptforfatter har fået til opgave at lave en adaptation, det vil sige en filmudgave, af romanen ’Orkidétyven’.