'Slangens favntag’ er ikke en normal film. Det er den første optaget inde i den ufremkommelige Amazon-regnskov i mere end 30 år (den seneste var den spansk-colombianske ’Kapax del Amazonas’, en slags Tarzan-fortælling), den omdanner regnskovens frodige farver til gnistrende sort-hvid, og dens dialog foregår i vid udstrækning på et sprog, der kun tales af 16 mennesker i verden, og som vil være uddødt med næste generation.
Læg dertil, at dens karakterer primært spilles af regnskovens indfødte, at en af filmens hovedroller, den gamle Karamakate, spilles af Antonio Bolivar, hvis samlede filmerfaring begrænsede sig til hans medvirken i et 2-minutters klip i en dokumentar 25 år tidligere (en oplevelse, der bød ham så meget imod, at han lovede sig selv aldrig at gentage den), og at filmens største rolle, den unge Karamakate, spilles af Nilbio Torres, der aldrig havde set en film før i sit liv.
