En ting er at miste sit hjem og blive drevet på flugt fra sit fædreland. Men en anden og næsten lige så traumatisk er at blive berøvet sin kulturarv, sin kollektive identitet og hele sin vidensbase. Men det er just det, der skete for palæstinenserne i Israel under uafhængighedskrigen i 1948-49, det, palæstinenserne kaldte nakba, katastrofen. Ikke bare blev hundredtusinder af palæstinensere fordrevet fra deres hjem. Som den nye dokumentarfilm ’The Great Book Robbery’, der i de seneste uger er blevet vist i både Israel og Palæstina, viser, stjal Israel titusinder af bøger, koraner og sjældne manuskripter fra palæstinensiske hjem og kulturelle institutioner. 'Forladt ejendom' Bøgerne blev systematisk indsamlet under krigen af soldater og bibliotekarer og givet til Israels Nationalbibliotek, hvor tusinder af dem stadig befinder sig registreret som ’forladt ejendom’. Hele den skumle historie blev afdækket af en israelsk forsker, Gish Amit, der indgav en doktorafhandling om Nationalbibliotekets historie sidste år og i forbindelse med udarbejdelsen af den opdagede tyveriet af de palæstinensiske bøger.
LÆS OGSÅ Ny bog er en bibel for palæstinensere, men en hadepamflet for Israel
Alt i alt indsamlede soldaterne og bibliotekarerne omkring 30.000 bøger, aviser og manuskripter fra palæstinensiske hjem i perioden, fra Israel i maj 1948 erklærede sig selvstændigt til foråret 1949. Herudover blev tusinder af bøger om alt fra religion til videnskab indsamlet fra skoler, moskeer, kirker og andre palæstinensiske institutioner.
Rent faktuelt er der ifølge Amit ingen tvivl om, hvad der skete, der, hvor vandene skiller, er, når det gælder formålet.
Kulturel plyndring
Ifølge Amit ser nationalbiblioteket aktionen som en redningsaktion, en måde at sikre bøgerne for eftertiden på.
»På nationalbiblioteket mente de – og det mener de stadig – at det, det gjaldt om, var at redde en kultur, som, hvis det ikke havde været for dem, for en stor dels vedkommende var gået tabt for evigt«, som han udtrykte det i et interview med avisen Ha’aretz.
Ifølge notater fra personalet dengang tog biblioteket kun bøger fra huse, der var åbne.
»Vi tog ikke bøger fra lukkede lejligheder, og vi gik ikke ind i lejligheder, der ikke var blevet forladt af deres ejere«, fremgår det af et internt notat, Amit fandt.
Israel/Palæstina-antologi er misvisende »De troede virkelig ikke, at palæstinenserne var i stand til at sikre disse kulturelle skatte«, forklarede Amit til Al-Jazeera. »Som vesterlændinge, der kom fra Europa, mente professorerne på Hebrew University (det store universitet i Jerusalem, red.), at de var bedre til at forstå og værdsætte bøgerne end palæstinenserne«, siger han. Palæstinenserne ser indsamlingen af bøger og manuskripter »som en kulturel plyndring, der var en uadskillelig del af nakba, den tragedie, de blev udsat for«, siger Amit, der personligt mener, at begge parter har ret. »Det var både plyndring og bevaring. Begge dele er rigtigt«. Kulturel krig Amits artikler om sagen vakte den israelske filminstruktør Benny Brunners interesse. Brunner, der bor i Holland, havde i forvejen lavet flere dokumentarfilm om konflikten mellem Israel og Palæstina, men havde aldrig hørt om – eller tænkt over – denne kulturelle ødelæggelse. Brunner kontaktede Amit, og sammen interviewede de to vidner til røverierne og tidligere bibliotekarer og lavede dokumentarfilmen, der i de seneste uger er blevet vist i både Israel og de palæstinensiske områder.
