Historien om et ungt par, der for første gang skal møde hinandens forældre, er i sig selv en relativt ukontroversiel amerikansk fortælling.
Men i filmen ’Get Out’ har hovedpersonen Chris (Daniel Kaluuya) sine grunde til at være ængstelig for det kommende møde med kærestens forældre.
»Har du fortalt dem, at jeg er sort«, spørger han sin kæreste, Rose (Allison Williams).
Rose griner ad spørgsmålet, ryster på hovedet, og forsikrer ham om, at hendes forældre –– et hvidt velhavende forstadspar –– er helt cool med, at hun er kæreste med en sort fyr.
