Smølferne, som belgieren Peyo (Pierre Culliford) tegnede fra 1959, blev i 2011 og -13 (tvangs-)indlagt i to forskruede amerikanske farcer, halvt realfilm, halvt animation.
Den ny her er bedre, for den er ren animation og søger tilbage til oprindelsen: De små blås uskyldigt undrende charme er genskabt, men desværre ikke seriens sindige rytme, når Smølfine og hendes tre medsmølfer trænger ind i Den Forbudte Skov i et kapløb med troldmanden Gargamel, katten Azrael og den grimfjogede Kraxelikrox-fugl.
Der finder de nogle splinterny og dog genkendelige væsener, men den vilde fauna og flora såvel som tempo og lydstyrke i kapløbet undervejs har alt for højt oktantal til det yngste publikum og tager næsten pusten fra de ellers fine danske stemmer.
fortsæt med at læse
