Smølferne, som belgieren Peyo (Pierre Culliford) tegnede fra 1959, blev i 2011 og -13 (tvangs-)indlagt i to forskruede amerikanske farcer, halvt realfilm, halvt animation.
Den ny her er bedre, for den er ren animation og søger tilbage til oprindelsen: De små blås uskyldigt undrende charme er genskabt, men desværre ikke seriens sindige rytme, når Smølfine og hendes tre medsmølfer trænger ind i Den Forbudte Skov i et kapløb med troldmanden Gargamel, katten Azrael og den grimfjogede Kraxelikrox-fugl.
SMØLFERNE – DEN HEMMELIGE LANDSBY
Animation.
Biografpremiere
Instr.: Kelly Ashbury.
USA, 2017. 89 min.
De små blås uskyldigt undrende charme er genskabt, men desværre ikke seriens sindige rytme
Der finder de nogle splinterny og dog genkendelige væsener, men den vilde fauna og flora såvel som tempo og lydstyrke i kapløbet undervejs har alt for højt oktantal til det yngste publikum og tager næsten pusten fra de ellers fine danske stemmer.
fortsæt med at læse




























