Tre æbler høje og blå, bortset fra den hvide hue – jo, smølferne kendes velfortjent af de fleste, for den belgiske serietegner Peyo skabte et originalt og fortryllet/-nde univers – og sprog! – til de populære småkravl.
Den store trussel i deres jævne, muntre liv er troldmanden Gargamel – og så selvfølgelig alverdens kommercielle bagholdsangreb som nu den amerikanske 2011-film ’Smølferne’, dennes forgænger: Gargamel hentede en håndfuld smølfer til New York via en ’portal’ i Central Park, og her blev de venner med en live action-kernefamilie, hvis unge stivstikker af en far havde et problem med ... markedsføring af skønhedsprodukter!
Superheltefilm sparker røv på sig selvJa, hvad i hede hule smølf havde den pølsesnak med smølfer at gøre – eller med børn?!
Men man kan jo vænne sig til alt, og måske derfor forekommer toeren mig knap så utålelig? Dog også, fordi den søger tilbage til seriens eget univers, dels til Europa (Paris), dels til en gammel strid mellem troldmanden og Gammelsmølf: Gargamel skabte i sin tid Smølfine for at sætte lus i skindpelsen i de små blås paddehattelandsby, men Gammelsmølf gjorde hende til en ægte skrupsød smølf.
Nu skal Gargamels (stadig Hank Azaria) nye små ’fræklinger’, punktøsen Vexy og bøvernikken Hackus, kidnappe Smølfine, skaffe troldkarlen adgang til smølfelandsby og trylleessens (destilleret ud af smølferne i et skræmmende laboratorium under Paris’ Opera Garni) og verdensherredømme!
'Spies & Glistrup' kan ikke balancere biografi og bare patterDesværre kommer familien fra USA til hjælp igen, nu med farceagtigt allergihysteri og en komplet malplaceret ’følelseskonflikt’ mellem fatter Winslow (Neal Patrick Harris) og hans stedfar (Brendan Gleeson, men end ikke det hjælper!).
Søstersolidariteten mellem Vexy og Smølfine vil gribe 4-8-årige piger; animation og live action går mere sømløst op denne gang; og de danske stemmer er fortsat en langt bedre sag værdige.
fortsæt med at læse
