That bitch is dead«. Sådan skriver 25-årige Nicholas Godejohn umiddelbart efter at have dræbt sin kærestes mor med flere knivstik.
»Jeg fucking sprættede den fede so op og voldtog hendes søde, uskyldige pige. Hendes skrig var så fucking høje. Lol«.
Det er fra en samtale på Facebook, hvor han skriver med den 23-årige Gypsy, som er den ’søde, uskyldige pige’, der har været med til at planlægge mordet på sin mor. Hun lod sig voldtage af ham lige bagefter, så han ikke ville kaste sig over moderens lig.
Hun kendte godt til hans nekrofile tendenser. Nu er hun lykkelig. Endelig er hun fri af morens sygeligt overbeskyttende greb og kan leve sit liv sammen med Nick.
