Rygterne svirrede vedholdende sommeren over i 1990. De ville vide, at den amerikanske filminstruktør David Lynch, som i maj fik Den Gyldne Palme ved årets filmfestival i Cannes for ’Wild At Heart’ (som vi heller ikke havde set endnu), havde lavet en tv-serie, der var noget helt særligt.
De amerikanske anmeldere havde lagt sig fladt på maven af beundring over en historie, der vist nok handlede om mordet på en ung pige i en lille by. Hmmm, var vi mange, der tænkte i medieinteresserede kredse. Kan det virkelig have sin rigtighed, og sælger manden i virkeligheden ikke bare ud?
For fjernsyn var ikke ligefrem noget varmt endsige hipt medie i de år. Og helt ærligt, en krimi om opklaringen af et drab i den amerikanske provins; det var ligesom ikke nok til at få urinen mærkbart over den almindelige kropstemperatur.
Faktisk var vi mange, der var på nippet til at opgive tv. Ganske enkelt. Trætte, skuffede og nedslåede over et medie, der bortset fra enkelte undtagelser som DR’s B&U-afdeling samt Michael Wikke og Steen Rasmussen ikke for alvor havde noget at byde på længere.
