I filmverdenen snakker man ofte om den svære 2’er eller 3’er. Men hvad med 4’eren eller 5’eren?
Når man kigger på udbuddet af film, der går i de danske biografer denne sommer, er det slående, hvor mange filmserier og genindspilninger af kendte film man finder på plakaten.
Lige nu kan man eksempelvis både lade sig underholde af den femte film i serien om sørøveren Jack Sparrow i ’Pirates of the Caribbian’-universet. Man kan få popkornene galt i halsen til den femte ’Transformers’-film, og så har Universal Pictures lavet en genindspilning af adventurefilmen ’The Mummy’ fra 1999 med skuespilleren Tom Cruise i hovedrollen.
Fælles for disse filmserier og genindspilninger er, at de ofte ikke får særlig gode anmeldelser – men til gengæld kan de sælge biografbilletter. Mange biografbilletter.
Eller det plejede de at kunne. For ser man på billetsalget på de tre film, så har de alle indtjent mindre end den foregående film i den serie, som de er en del af. I USA lader det til, at publikum er blevet trætte af de store filmserier og blockbustere, og samme tendens ses også i Kina, som efterhånden er et af det største udenlandske markeder for Hollywood.
Dramaserie med Sidse Babett fører ved Emmy-nomineringBevares, kigger man på box office, som er den officielle liste over antallet af solgte biografbilletter på amerikanske film, så ligger der flere film i toppen, som er en del af en filmserie. Eksempelvis Disneys genindspilning af tegnefilmen ’Skønheden og udyret’, superheltefilmen ’Wonder Woman’ og anden film i rækken om ’Guardians of The Galaxy’.
Men som flere amerikanske medier påpeger, er der netop nu en klar tendens til, at publikum er begyndt at fravælge de store blockbustere, som er del af en filmserie. Og faktisk er det ikke kun de amerikanske filmserier, som oplever faldende interesse. Ser man på de to mest populære filmserier herhjemme, ’Min søsters børn’ og ’Far til fire’, er antallet af solgte biografbilletter næsten halveret i forhold til de første film i serien.
Spørgsmålet er, om filmindustrien i virkeligheden er ved at udvande sig selv, når de satser så meget på opfølgninger og genindspilninger af kendte film.
Mangler manuskriptforfattere
Ifølge Jakob Isak Nielsen, der er lektor i film- og medievidenskab på Aarhus Universitet, kan de mange filmserier og genindspilninger delvist forklares ud fra den polarisering af filmmarkedet, som skete i forlængelse af finanskrisen. I stedet for at investere i den halvdyre og klassiske A-film begyndte producenterne i Hollywood at prioritere de smallere lavbudgetfilm og de store blockbustere, hvor de var sikrere på at tjene penge.
»Det er blevet en økonomisk kalkule, hvor man fordeler sine risici på flere platforme. En model, som har fungeret i årevis, hvor man satser på at etablere et univers, som man kan blive ved med at vende tilbage til«, siger han.
For hvis det lykkes at få etableret en holdbar filmserie eller et franchise, som det kaldes i fagsprog, kommer indtægterne ikke ind alene gennem biografbilletter, men også på salg af merchandise og computerspil til spilindustrien. Jakob Isak Nielsen nævner Disneys animationsfilm ’Cars’ som et godt eksempel.
»Den første film gjorde det ikke nær så godt som forventet. Men jeg tør slet ikke tænke på, hvor store indtægterne har været på merchandise ved den film – på den baggrund er det nok den mest succesrige franchise i nyere tid«, siger han.
Cigaretter i flimmeren: De pulser løs som aldrig før i amerikansk filmIfølge Jakob Isak Nielsen har det derfor ikke nødvendigvis økonomiske konsekvenser for Hollywood, når de store franchisefilm ikke trækker folk i biografen.
Anmeldelse: Michael Bay latterliggør sine Transformers ved at slå dem til riddere»Der er klart et kreativt kunstnerisk problem, som den her træthed hos publikum også afspejler. Det er et stort problem, at man fra første færd tænker i potentielle franchises i stedet for at fokusere på at producere gode film«, siger han.
Den svingende kvalitet kan ifølge Jakob Isak Nielsen spores tilbage til 2007, hvor alle manuskriptforfatterne i Hollywood valgte at strejke i flere måneder.
»Internt i branchen har der været snak om, at producenterne dengang lærte, at de godt kunne producere blockbustere uden at have en dygtig manuskriptforfatter tilknyttet som den bærende motor«, siger han.
Og samtidig er mange af de dygtigste manuskriptforfattere og kreative kræfter søgt over mod tv-serierne, hvor de har større spillerum.
»Hollywood bliver nødt til at satse mere på manuskriptforfatterne og den gode fortælling, hvis de skal overleve«, siger han.
For mange premierefilm
En anden vigtig faktor, som spiller ind i forhold til det faldende billetsalg, er ifølge Michael Berg, der er direktør i distributionsselskabet United International Pictures (UIP), at der bliver produceret langt flere film, som er en del af en franchise.
»Når der hver uge kommer en ny stor blockbuster i biografen, så mister filmene hurtigt deres markedsmæssige styring og position i feltet. Og når de så også ligner hinanden, så bliver de hurtigt ligegyldige«, siger han.
Hvert år distribuerer UIP 40-45 internationale film til de danske biografer. Blandt andet ’The Mummy’ og den femte ’Transformers’-film.
»Biograferne taber ikke nogen penge på, at der er flere film på plakaten. Det er kun producenterne og os distributører, der har noget at miste«, siger han.
Michael Berg efterspørger ligesom Jakob Isak Nielsen en større risikovillighed i Hollywood og bedre historier.
Der er dog meget, som tyder på, at de store franchises og hyppige genindspilninger er kommet for at blive, siger Peter Schepelern, der er lektor emeritus i filmvidenskab ved Københavns Universitet
»I bund og grund er det publikum, der bestemmer, og selv dårlige film sælger jo forbløffende mange billetter«, siger han.
fortsæt med at læse
