Stranden ved Dunkerque er hvid. Kridhvid.
De britiske soldater står i sirlige rækker fra vandkanten og ind og venter på at blive evakueret fra tyskerne, der har omringet dem ved den inderste revle til Den Engelske Kanal. Få kilometer herfra ligger Dover, men 330.000 soldater er strandet uden transportlejlighed over den bette stribe vand.
Scenen i den nye film ’Dunkirk’, der har premiere i dag, er sat.
Den er hvid, stranden, af brænding og ikke mindst af brandslukningsskum, finder vi senere ud af. Soldaterne bliver bombarderet og beskudt fra luften i ét væk. Den tyske Wehrmacht tager sig gode lange slå mave-pauser imellem angrebene, for briterne render jo ingen steder. Deres egen regering sender ikke luftstøtte hjemmefra, fordi de vil spare deres tropper til den forventede invasion af England.
