Jane Fonda og Robert Redford gør det, og Helen Mirren og Donald Sutherland gør det.
Bliver gamle på film, mens de insisterer på værdighed og liv i kludene til det sidste. Det, man med et grimt ord kalder ældrebyrden, handler om at bære byrden så godt som muligt, så længe det varer.
I Venedig har Fonda og Redford sensommersex i ’Our Souls at Night’, men i Paolo Virzis demens-romantiske komedie ’The Leisure Seeker’ er hverdagstragedien lige så nådesløs, som humoren er forløsende.
Til de voksne børns fortrydelse stikker Ella og John af sted på en sidste ferie i autocamperen. Ella er kræftsyg og litteraten John dement, men de skal på et sidste roadtrip til Hemingways Key West. Johns glemsomhed udløser ikke kun frustration og tragik, men også varm komik.
Samspillet mellem Mirren og Sutherland gløder lunt i en både nøgtern og romantisk film, der balancerer gamle minder og nye voksenbleer og befriende nok griner mere end græder, mens det lakker mod enden på komedien.
Filmfestival i Venedig: George Clooney takker nej til posten som USA's præsidentAt finde vej både frem og tilbage
Også franske Robert Guédiguian tackler alderdom i ’The Villa’. Auteuren fra Marseille har lavet et vittigt familiedrama. Tre søskende genforenes i det idylliske fiskerleje, hvor deres far indtil sit slagtilfælde kæmpede for at bevare den gamle livsstil med solide værdier og lokal forankring.
De tre midaldrende søskende prøver at finde en vej frem og tilbage til værdierne fra før globaliseringen, men det gamle nabopar vælger det værdige selvmord som exitstrategi, mens strandede flygtningebørn lægger op til nyt livsindhold for trætte europæere.
Ganske som i Stephen Frears ’Victoria og Abdul’ om venskabet mellem den gamle Dronning Victoria og den unge indiske muslim Abdul Karim.
Trods en fænomenal Judi Dench taber filmen noget af pusten, men er med til at påpege, at på film løftes ældrebyrden med et smil.
fortsæt med at læse
