De ryger smøger. Hold da helt op, hvor de pulser løs på Marlboro, Winston og Kool. Og de drikker hele tiden. Stærk spiritus i rå mængder ryger ned, også midt på dagen. Politifolk på patrulje stopper gerne et sted og får sig et par – eller fire – solide drinks, inden de kører videre i den store 8-cylindrede Dodge-panser-øse. Og indfinder trætheden sig, førend dagens dont er overstået, er der råd for det: En lille pille, en streg eller to. Lyset slukker aldrig på Broadway, og New York er byen, som aldrig sover. Så selvfølgelig må mennesker tage illegal kemi til hjælp for at få enderne til at mødes og kroppen til at makke ret.
Blandt andet sådan er virkeligheden for bartenderen Vincent Marino. Han er gift og har to børn med mafiadatteren Andrea, som er løs på tråden og ikke gider rollen som husmor, og konstant bebrejder hun Vinnie, at han ikke bare gik ind i sin svigerfars forbryderbusiness i stedet for at knokle røven ud af bukserne som barmand på Manhattan. Vinnie er seriens centrale person, og han spilles med sikkerhed og udstråling af James Franco, der trods sin nutidige kropsholdning formår at gestalte de tidlige 1970’eres menneskelige udtryk med moustache og lidt tøvende gang samt usikre smil. Omkring ham og ikke mindst foran hans bardisk myldrer seriens persongalleri, alle fra den garde af gadens løse fugle og deres kunder, der passer så fint til neonlyset.
