0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Anmelderen: Det eneste nytårsforsæt, jeg gider have for 2018, er at sætte mig ned og se (mere) ’Rick and Morty’

Kontroltab er skønt at være vidne til, når det sker hos familien Smith. 'Rick and Morty' fordrer til et meget specifikt forsæt for det nye år: at se mere 'Rick and Morty'.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Netflix
Foto: Netflix

’Rick and Morty’ er vildt irriterende og herlig underholdning.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Set i tv er Politikens daglige tv-klumme. Den skrives på skift af avisens anmeldere og journalister og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning. I dag skriver Eva Lange Jørgensen om 'Rick and Morty' på Netflix.

Rick Sanchez hiver en brun papkasse op på skrivebordet. Hans lyseblå monobryn peger ned mellem hans stikkende øjne i et vrissent V. Rick er en afdanket videnskabsmand med et ego på størrelse med en luftballon.

Han hader det meste, bortset fra at drikke alkohol og at opfinde ting. Ved siden af ham står hans datter, Beth. Papkassen er fyldt med opfindelser, Beth plagede sin far om at lave til hende som barn: Et uforgængeligt boldtræ. En tankestyrende hårklemme. En pisk, der gør folk til dine venner.

Scenen stammer fra næstsidste afsnit af den animerede amerikanske sitcom ’Rick and Morty’. Over foreløbig tre sæsoner viser den livets pilskæve gang hos familien Smith. Mor Beth, far Jerry, børnene Morty og Summer. Og så Rick, seriens egentlige hovedattraktion. Han holder til i garagen hos familien, hvor han pusler om sine eksperimenter og sin nihilisme.

’Rick and Morty’ er vidunderlig, fordi karaktererne ikke rigtig har styr på noget som helst

I afsnittet med papkassen tager Rick og Beth til Froopyland – en udgakket fantasiverden, Rick skabte til Beth som barn. De leder efter Tommy – barndomsvennen som måske, måske ikke, forsvandt i Froopyland for år tilbage. Da de finder ham, har årene sat sig i hans ansigt, der nu prydes af et langt skæg. Hans hår er filtret, den tynde krop er hyllet i en nusset badekåbe. Han er blevet kongen af det lidet børnevenlige Froopyland, og redningsmissionen mislykkes. Tilbage i kælderen skændes Rick og Beth om den virkelige årsag til, at Rick skabte Froopyland. Beth bliver rasende og meddeler, at hun tager tilbage til Froopyland.

»Fint nok, Stone Cold Steve Austin«, vrisser Rick.

»Hvorfor sagde jeg det?«, mumler han for sig selv. Hvorfor skulle han pludselig bringe den amerikanske psykowrestler Stone Cold Steve Austin ind i det hele? »Det er noget vrøvl, men jeg står ved det«, fortsætter Rick.

’Rick and Morty’ er vidunderlig, fordi karaktererne ikke rigtig har styr på noget som helst. Og ofte er vildt irriterende.

Men de er også genialt, underholdende selskab. Som er i kontrol og lykkes og enes med hinanden, nogle gange. Og så er det altid fascinerende at kigge på karakterer, som er uformående, projekter, der ryger ud af kontrol, og virkeligheder, der skuffer. Blandet andet, fordi man så kan tænke: Jeg er ikke den eneste, der sejler rundt. Og ikke sejler rundt.

Lige nu ligger jeg på min sofa og er en idiot, men i morgen laver jeg noget fedt. Det er en banal pointe, men den kompleksitet er seriens store styrke.

Det eneste nytårsforsæt, jeg gider have for 2018, er at sætte mig ned og se (mere) ’Rick and Morty’.

Læs mere:

Annonce

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«