0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lars Just (arkivfoto)
Foto: Lars Just (arkivfoto)

Mor kunne ikke støtte 'Utøya'-filmen: »Det eneste, der skete på den ø var én ting. Uskyldige unge mennesker blev dræbt. Intet andet. Min datter blev dræbt«

Minderne om tragedien på Utøya for knap syv år siden var ved at forsvinde ud af den kollektive bevidsthed. Opmærksomheden flyttede sig fra ofrene og over på terroristen bag angrebene, forklarer den norske filminstruktør Erik Poppe. Han er biografaktuel med en rekonstruktion af massakren på Utøya 22. juli. Med filmen ønsker han at vise os rædslerne og give historien tilbage til ofrene.

FOR ABONNENTER

Erik Poppe sidder i bilen sammen med sin kone og to døtre. Det er sommer, men overskyet. Familien er på vej hjem til Oslo efter lidt ferie i den sydlige del af landet, da telefonen ringer. Der har været en bombeeksplosion i centrum af Norges hovedstad. 40 kilometer derfra holder en gruppe unge mennesker sommerlejr på en ø i Tyrifjorden. Øen hedder Utøya, og datoen er 22. juli 2011.

Erik Poppe husker alt fra den dag. Han husker panikken i sin assistents stemme, da han ringer fra et kontor i Oslo og fortæller om bombeeksplosionen. Han husker, hvordan han hele aftenen sad foran fjernsynet, og tankerne om, at det måtte være al-Qaeda, der stod bag. Han husker lyden fra helikopternes rotorer over hustagene. Og han husker chokket, da nyheden om skyderierne på Utøya kom.

»Fra det øjeblik ændrede alt sig«, mindes Erik Poppe dagen for knap syv år siden.

Vi møder den 57-årige nordmand på en restaurant i Store Strandstræde nær Nyhavn. Han er høj, har et mildt ansigt, og så kigger han en i øjnene, når han taler. Anledning til, at vi mødes, er filminstruktørens nyeste film, ’Utøya 22. juli’, der har premiere i danske biografer i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce