Erik Poppe sidder i bilen sammen med sin kone og to døtre. Det er sommer, men overskyet. Familien er på vej hjem til Oslo efter lidt ferie i den sydlige del af landet, da telefonen ringer. Der har været en bombeeksplosion i centrum af Norges hovedstad. 40 kilometer derfra holder en gruppe unge mennesker sommerlejr på en ø i Tyrifjorden. Øen hedder Utøya, og datoen er 22. juli 2011.
Erik Poppe husker alt fra den dag. Han husker panikken i sin assistents stemme, da han ringer fra et kontor i Oslo og fortæller om bombeeksplosionen. Han husker, hvordan han hele aftenen sad foran fjernsynet, og tankerne om, at det måtte være al-Qaeda, der stod bag. Han husker lyden fra helikopternes rotorer over hustagene. Og han husker chokket, da nyheden om skyderierne på Utøya kom.
»Fra det øjeblik ændrede alt sig«, mindes Erik Poppe dagen for knap syv år siden.
Vi møder den 57-årige nordmand på en restaurant i Store Strandstræde nær Nyhavn. Han er høj, har et mildt ansigt, og så kigger han en i øjnene, når han taler. Anledning til, at vi mødes, er filminstruktørens nyeste film, ’Utøya 22. juli’, der har premiere i danske biografer i dag.
