Da jeg mødte Laurent Cantet første gang, i Paris i 2009, greb jeg om begge hans hænder og udbrød noget for mig atypisk hjerteligt. Jeg havde lige genset ’Klassen’, det forrige års guldpalmevinder i Cannes og havde igen haft den der utvetydige, karakteristisk hjertedunkende fornemmelse af at have oplevet noget helt særligt. Så det sagde jeg.
Og jeg elskede ham.




























