Joe Berlinger knuger hænderne om kaffekoppen, gnider sig i øjnene og begynder interviewet med at undskylde, at han er både træt og stresset.
Det første skyldes, at han for få timer siden ankom til Amsterdam og har jetlag efter flyveturen fra hjembyen New York. Det andet hænger sammen med, at han deltager i dokumentarfilmfestivalen IDFA i Amsterdam med hele to nye værker, der er meget forskellige.




























